Natasha Al-Hariri er en stærk stemme i den offentlige debat og medlem af Rådet for Etniske Minoriteter. Hun mener, at Enhedslisten skal tænke køn og etnicitet sammen i sin ligestillingspolitik.
Kira May Myhrmann, praktikant hos Enhedslisten på ligestillingsområdet
Egentlig ville Natasha Al-Hariri ønske, at det var unødvendigt også at tale om etnicitet, når emnet er ligestilling mellem kønnene. Men virkeligheden kræver det.- Især æresrelaterede konflikter i minoritetsmiljøer er en udfordring, som vi skal kunne tale om. Vi er for eksempel nødt til at sætte fokus på, at LGBTQ+-personer med minoritetsbaggrund er særligt udsat for hadforbrydelser, trusler og vold i hjemmet. Men det er vigtigt, at vi finder konstruktive, dialogbaserede løsninger på problemerne frem for bare at forklare dem med etnicitet og kultur.
Dialog frem for fordommeNår et hovedsageligt hvidt parti som Enhedslisten taler om ligestillingsproblemer i minoritetsmiljøer, er der risiko for at virke generaliserende. Den risiko skal partiet løbe. – Venstrefløjen har fra tidernes morgen været ligestillingens bannerførere, og jeg ser ingen fra blå blok råbe højt om ligestilling, når det ikke lige handler om etniske minoriteter. På venstrefløjen skal vi turde tale om ligestillingsproblemer, også i minoritetsmiljøer, siger Natasha Al-Hariri.- De eneste, vi træder over tæerne, er udøvere af negativ social kontrol og andre, der ikke vil anerkende ligestilling mellem mænd og kvinder. De mennesker skal ikke stryges med hårene, men udfordres og oplyses, uanset hvilket køn og hvilken hudfarve, de har.
For Natasha Al-Hariri er nøgleordet “forebyggelse”, og den skal iværksættes så tidligt som muligt.- Kunsten består i at nå både far, mor og børnene i deres første år som borgere i Danmark. I institutionerne, børnehaven, skolen. I årevis har vi haft fokus på børnene. Så fik vi øje på kvinderne i hjemmet. Vi er ikke rigtig nået til også at se på fædrene. Men vi bliver altså nødt til at løfte hele familier!
Ikke brun vs. hvid feminismeI en tid, hvor mange taler om forskellige feministiske bølger og fraktioner, skiller Natasha Al-Hariri sig ud ved at ønske sig en samlet feminisme. Den skal være intersektionel og for eksempel medtænke hudfarve, men den skal samle frem for at splitte:- Interessen for brune kvinders kamp er til tider overvældende, og det er sandt, at ingen udefra kan “redde” de brune kvinder. Bevægelsen skal komme inde fra miljøerne selv. Men det betyder ikke, at andre feminister skal se passivt til imens! Lad os være nysgerrige på hinanden, lad os lære af hinanden, lad os støtte op om hinandens behov. Vi har brug for at stå sammen, for vores overordnede mål er jo det samme: at opnå ligestilling mellem kønnene. Uanset farve, etnicitet og religion.