Rigtig meget dansk lovgivning er allerede reguleret af EU, og derfor bliver vi ofte forhindret i at gennemføre gode ting, fortæller EU-ordfører Søren Søndergaard og EU-politisk rådgiver Tobias Clausen.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
I håb om at blive valgt, lover partier på stribe typisk fantastiske forbedringer – som de aldrig vil kunne gennemføre, fordi EU’s traktater forbyder det. Men denne gang har Enhedslisten dokumentation sort på hvidt. Over halvandet år har vi stillet mere end 200 spørgsmål til ministeriet for at få opklaret, hvad vi må og ikke må ifølge EU-reglerne.Vi må mindre, end vi trorSvarene overraskede selv EU-skeptikerne Søren Søndergaard og Tobias Clausen:- Det er overraskende selv for os, hvor meget vi ikke må. Vi kan love alverdens forbedringer for mennesker og miljø i valgkampe, andre partier kan love det. Vi kan stille konkrete forslag og måske endda få dem vedtaget i Folketinget. Men gennemfører vi dem – så får vi få en såkaldt åbningsskrivelse fra EU, der meddeler os, at det kan vi godt glemme.Tobias Clausen tilføjer, at vi formentlig kun har set toppen af isbjerget:- EU-reglerne er så komplekse, at vi kun får klare svar, hvis vi spørger meget, meget konkret.- Spørger man åbent, om “må vi forbedre forholdende for…”, så lyder svaret ofte, at “ja, det må I da gerne for EU!” Først når vi spørger til helt konkrete forbedringer, kommer forhindringerne frem i lyset, uddyber Søren.
Vi må ikke passe på klimaet og patienterne
EU’s regler blokerer for Enhedslistens vision om, at Danmark skal være foregangsland på klimaområdet. Et kernepunkt i vores klimaplan er at udfase dieselbiler i 2022 og benzinbiler i 2025.- Det lyder måske radikalt, men Løkke har foreslået præcis det samme – han mente blot, at det skulle ske i 2035. Her har vi fået et klokkeklart svar fra ministeriet: Danmark må ikke selv beslutte, at vi ikke vil sælge benzin- og dieselbiler, uanset om det sker i 2022, 2025 eller 2035. Derfor er Løkkes løfte dækningsløst, hvis han ikke vil bryde med EU, forklarer Søren.
EU forhindrer os også i at forbedre patientsikkerheden ved at kvalitetstjekke læger fra andre EU-lande, fortæller Tobias.- Hvis en læge fra USA eller Pakistan vil arbejde her, skal de igennem en proces, hvor vi sikrer, at de faktisk har de kvalifikationer, som de siger, de har. Der er sprogkrav og prøver, og man bliver fulgt i praksis, før man får lov til at arbejde med patienter. Læger fra andre EU-lande får derimod lægeautorisation automatisk! Det har ført til fejloperationer. Men EU’s regler tillader simpelthen ikke, at vi stiller de samme sprog- og kvalifikationskrav til læger fra EU som til læger fra f.eks. Pakistan.
Markedet over mennesker og miljøEgentlig er det logisk, for hele EU’s konstruktion handler om at sætte det indre marked over alt andet, forklarer Søren.- Kernen i EU’s traktater er den frie bevægelighed af varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft. Læger er arbejdskraft, så må man operere i et EU-land, må ingen sætte stopprøver op, der kan forhindre én at gøre det i et andet EU-land. En bil er en vare, og hvis en vare er godkendt i ét EU-land, må intet hindre den i at blive solgt i et andet. Hvis vi udfaser diesel- og benzinbiler, ville det blive anset for en teknisk handelshindring.
Sådanne grundlæggende barrierer kan kun fjernes ved at ændre på EU’s traktater. Problemet er, at traktatændringer kræver enstemmighed blandt alle EU’s medlemslande. Også lande, der har fordel af, at der f.eks. sælges benzinbiler.
Det er dyrt at trodse EUHvad sker der, hvis vi alligevel trodser EU? Hvis vi vover at gå forrest og sætte f.eks. klimaet først?- Først sender kommissionen Danmark en åbningsskrivelse, hvori der står, at fy fy skamme, det dér er forbudt. Næste skridt er EU-domstolen. Her bliver man idømt bøder, til man retter ind, forklarer Søren.- Jeg kender ingen eksempler på, at lande ikke retter ind, for bøderne stiger til svimlende summer, som ingen lande har råd til, tilføjer Tobias.
Der er enkelte steder, hvor EU-reglerne levner plads til fortolkning og er værd at udfordre. F.eks. lykkedes det Danmark at få giftstoffet Bisphenol A forbudt i sutter i hele EU ved at gå forrest. Men ofte vil vi ikke kunne ændre spor alene.- På nogle områder kan vi starte et samarbejde på tværs af lande, som sammen kan få ændret EU’s regler. På andre områder er det svært at se det ske. Det er f.eks. svært at forestille sig den tyske bilindustri acceptere et forbud mod diesel- og benzinbiler. Så må vi vælge: Vil vi redde EU eller klimaet? Det handler ikke om at opgive kampen inde i EU – den kamp fører vi hele tiden. Den kan bare ikke stå alene. Hvis vi ikke tør gå foran og lave alliancer med andre lande, så ofrer vi klimaet, slutter Søren.