Nyt pilotprojekt sætter fokus på udsatte boligområder. En vælgeranalyse har givet viden om beboerne, som gør det lettere at tage fat i deres faktiske problemer.
Mads Malik Knudsen, organisationsteamet
Over de seneste år har vi kunnet se, at flere og flere vælgere bevæger sig mod Enhedslisten. Blandt de nye vælgere er en stor gruppe i mere udsatte positioner end tidligere. Vi er populært sagt gået fra at være et akademikerparti til at være et folkeparti. Det folk skal vi have i tale.
I Enhedslisten ligger det os ikke fjernt at arbejde bevægelsesorienteret, hverken lokalt og nationalt. Vi samarbejder gerne med andre om at flytte magt fra de få til de mange og om at skabe forandring til fordel for dem, som har mindst. Det har altid været et bærende element i vores organiseringsarbejde, og det skal det fortsat være. Det er imidlertid vigtigt, at vi konstant fornyr os, så vi ikke hænger fast i fortiden, men følger med, når tiderne ændrer sig.
Derfor er det positivt, at vi formår at få en større og mere mangfoldig gruppe i stemmeboksen til at sætte et kryds for en mere ligelig fordeling af magt og ressourcer i samfundet. Men formår vi i vidt nok omfang at omsætte de krydser? Er vi dygtige nok til at inddrage den nye vælgerskare i Enhedslistens daglige arbejde og i vores politikudvikling? Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i et nyt pilotprojekt.
Målrettet indsats, hvor potentialet er størst
Vi går i projektet ud fra, at der er et endnu større vælgerpotentiale derude. Det forsøger vi at gribe via syv organiseringsprojekter. De skal frem mod kommunal- og regionsvalget organisere grupper, vi gerne vil mere i kontakt med. På baggrund af en vælgeranalyse, vi fik lavet efter sidste folketingsvalg, har vi fundet frem til de steder, hvor der er allermest brug for politisk forandring, og hvor vi har størst potentiale får at få endnu flere stemmer.
De syv steder er: Høje Taastrup (Taastrupgård/Gadehavegård), Aarhus (Vejlby og Frederiksbjerg/Langenæs), Haderslev (Sydbyen), Aalborg (Aalborg Øst), Odense (Munkebjerg) og Næstved (Sydbyen).
Et gennemgående kendetegn ved områderne er, at en stor gruppe af de mennesker, der bor der, ikke føler sig hørt og inddraget i dansk politik. De føler sig ikke hørt, ikke lyttet til. Det tager vi i Enhedslisten meget alvorligt. Vi lover som minimum at lytte til deres frustrationer og drømme om et bedre lokalområde. Det er vigtigt at være lyttende, fordi det er med til at vise folk, at deres svar ligeledes er vigtige. Det er også vigtigt, fordi vores direkte kontakt med menneskerne i disse områder gør os klogere. Mødet giver os en dybere forståelse af eksempelvis nogle af de svære sociale problemstillinger, som vi i Enhedslisten ønsker at arbejde med, men som de mest aktive medlemmer sjældent selv har tæt inde på livet.
Kontrasten mellem de vilkår, som henholdsvis borgerne i pilotprojektet og vores aktive medlemmer lever under, antyder, at vi har et repræsentationsproblem i partiet. Det skal vi gøre noget ved. Håbet er, at pilotprojektet kan bringe os et lille skridt tættere på en løsning.
Lokale erfaringer: Viden og fornyet energi
Emil Viskum, der er aktiv i Høje Taastrup og er en af spidskandidaterne til kommunalvalget, fortæller, at pilotprojektet har gjort deres valgmobilisering mere målrettet og strategisk.
– Vi har altid arbejdet bevægelsesorienteret i Høje Taastrup. Det er vigtigt for os, at beboerne i Høje Taastrup ved, at vi lytter og har fingeren på pulsen. Men vores arbejde er mere målrettet i år. De tal, vi fik fra vælgeranalysen har givet os viden om beboersammensætningen i området Taastrupgaard og Gadehavegaard. Det har hjulpet os meget, når vi er tilstede og laver aktiviteter.
Emil Viskum giver borgerkontakten i pilotprojektet mening. Han får både vigtig viden og fornyet energi at møde mennesker i marken. Som eksempel nævner han et møde med en mor fra hans børns børnehave. Hun fortalte, at en omfattende nedrivnings- og genhusningsproces gjorde folk enormt utrygge i Taastrupgaard. Beboerne udtrykte generel usikkerhed i forhold til, hvorvidt de ting, de var blevet lovet i forbindelse med afstemning om planen for området, ville blive overholdt. Ting som huslejestigning, genhusning i tilsvarende bolig og hjælp til flytning.
Morens bekymringer fik Emil og resten af Høje Taastrup-afdelingen til at arrangere et lyttemøde, hvor beboerne kunne dele deres frustrationer og samtidig komme med løsningsforslag.
– Lyttemødet var vigtigt for vores relation og har helt klart rustet os i byrådet. Vi vil ikke være en del af de politikere, der blot fører valgkamp i et område med tomme løfter og derefter forsvinder. Vi giver ikke falske forhåbninger, men vi lytter og følger op, og det betyder noget for beboerne. For os selv betyder det, at vi rent faktisk ved, hvad der sker, og ikke blot har en masse frelste holdninger i et mødelokale.
Lyttemødet skabte også debat i lokalområdet og den lokale avis. Efterfølgende blev Emil Viskum ringet op af KAB, som gerne vil deltage i næste møde. Det er første skridt i retning af at sikre de ramte beboere afklaring og den nødvendige hjælp.
Dialog frem for frelste holdninger i et byrådslokale Det er så vigtigt at gøre sit arbejde i byrådet ordentligt, når det handler om folks hus og hjem, fortæller Emil Viskum: – Som kommune og boligselskab går vi ind og laver en så gennemgribende plan for et område, fordi vi tror på, at det vil styrke området. Men det er alfa og omega, at vi undervejs gør vores yderste for at skabe de bedst mulige vilkår for de beboere, som betaler prisen og må fraflytte for fællesskabets bedste. Det gør man ikke ved at skabe usikkerhed omkring de løfter, der er givet.
Lyttemødet med borgerne drog fordele af pilotprojektet.
– Projektet har givet os oplysninger, som har hjulpet os. De gør det meget nemmere for os at føre den politik, der gavner flest, fastslår Emil Viskum.Han understreger dog, at indsatsen sagtens kunne være meget større, og at pilotprojektet kun er en dråbe i havet. Hans forhåbning er, at det vil sprede ringe omkring sig og føre til endnu flere forbedringer for almindelige mennesker.