Torben Kjær: Handicapkonventionen gælder også regionerne!
Tilgængelighed for alle er en af Torben Kjærs mærkesager i Regionsrådet i Hovedstaden.
Kaster man blik på listen over Torben Kjærs regionale ansvarsposter, ser det “klassisk” ud: Danske Regioners sundhedsudvalg, følgegruppe for Nyt Hospital Nordsjælland, samarbejdsudvalg vedr. almen lægepraksis og for kiropraktisk behandling… Alt handler om sundhed.
Men både i og uden for udvalgene kæmper Torben for en mærkesag, de færreste forbinder med regionerne: FN’s handikapkonvention og dens krav om lige rettigheder.
– Jeg måtte først dokumentere, at FN’s handicapkonvention rent faktisk også forpligter regionerne, fortæller han hovedrystende.
– Men efterfølgende vil man arbejde videre med det forslag, jeg har stillet: At der skal udarbejdes retningslinjer til regionens afdelinger og virksomheder om at medtænke tilgængelighed og handicapforhold i alle nye initiativer. Jeg er af sekretariatet inviteret til at være med i arbejdet, som går i gang nu her.
Vagthund for tilgængelighedTorben fortæller, at han sørger for at minde om nødvendigheden af god tilgængelighed i alle de grupper og projekter, han er del af.
– I samarbejdsudvalget for kiropraktik, som jeg er formand for, har vi f.eks. taget initiativ til en mærkningsordning om god adgang for hele praksissektoren, siger han.
– I følgegruppen for Nyt Hospital Nordsjælland har jeg sikret fokus på tilgængelighed både for patienter, pårørende og medarbejdere. En konsulent fra SBI sagde på et nyligt møde, at Nyt Hospital Nordsjælland uden tvivl er det nye danske hospital, der bedst medtænker tilgængeligheden.
Henrik Qvist: Regionerne kan absolut påvirke den grønne omstilling
I Region Midtjylland har Henrik Qvist været med til at få oprettet et udvalg for bæredygtighed.
Regionerne har typisk en række stående udvalg, og Enhedslistens Henrik Qvist var med til at sikre, at Region Midtjylland fik ét med fokus på grøn omstilling.
– Regionerne kan absolut påvirke den grønne omstilling. Dels via sit eget grønne regnskab og ved at tænke bæredygtighed ind, når der f.eks. bygges hospitaler, fortæller han, og hospitalsbyggeri lyder unægtelig som sundhed. Men bæredygtighedsudvalget har i samarbejde med regionens kommuner to langt større grønne projekter i gang, der går ud på at udbrede og dele de gode ideer.
To grønne bøffer – I projektet om klimatilpasning, “Coast to Coast Climate Challenge”, bygger vi to videnscentre, ét i Skanderborg og ét i Lemvig. 12 af vores mindre kommuner er med i projektet, som betyder, at de ikke hver for sig skal opfinde det varme vand, men kan opfinde og klimatilpasse sammen. Det bliver billigere og giver en ensartethed, som virksomhederne er glade for. Vi forventer store eksportmuligheder i den viden, centrene genererer. Projektet har et budget på 100 mio., men man regner med investeringer på 1,5-2 mia. kr., fortæller Henrik Qvist.
– Det andet projekt handler om de såkaldte barmarksværker, som har fyret med naturgas og skal omstilles til at fyre med mere CO2-neutrale produkter. Men det er kun et mellemstadie, for vi skal på sigt over til jordvarme, solceller osv. Her drejer det sig også om, at regionen faciliterer ekspertviden. De her forbrugereejede varmeværker har jo typisk bare én værkfører ansat, og han er håndværker, så de kan ikke stå for omstillingen selv, påpeger han.
– Det er de to store bøffer! Derudover har vi taget initiativ til, at regionen skal opbygge viden om cirkulær økonomi, så kommunerne kan blive bedre til at genanvende. Igen handler det om at dele de gode ideer.
Det skal være muligt at fravælge bilen
Marianne Frederik vil flytte regionale udviklingsmidler fra erhverv til kollektiv trafik.
Siden 2013 har Marianne Frederik siddet i Erhvervs- og Vækstudvalget i Region Hovedstaden. Alligevel er hendes hjertebarn kollektiv trafik, og de to ting hænger delvist sammen:
– Trafik hører officielt hjemme i miljø- og trafikudvalget, men der et overlap med erhvervs- og vækstudvalget, når det kommer til finansiering: Begge dele skal betales med de penge, der er sat af til regional udvikling.
Pengene udgør kun to procent af det samlede regionsbudget, så der er rift om dem: – Tidligere år har man brugt de fleste på erhvervsfremme frem for på kollektiv trafik. Enhedslisten arbejder for den omvendte prioritering.
Letbaner frem for motorveje
Selvom der er rødt flertal i Region Hovedstaden, foretrækker Socialdemokraterne brede aftaler med de borgerlige. Aftaler, der indebærer nye motorveje, som Enhedslisten selvsagt stemmer nej til.
Heldigvis sker der fremskridt for den kollektive trafik:
– Lige nu er man ved at bygge en letbane ved ring 3 for at skabe “byudvikling og vækst”. Det momentum forsøger vi at gribe: Hvis I er så begejstrede, hvorfor så ikke lave flere letbaner? griner hun.
– I Enhedslisten siger vi, at regionen skal planlægge ud fra, at man ikke behøver at have en bil. Vi forstår, at mange har bil alligevel – men vi skal planlægge, så man ikke har brug for bil. Det er muligt, at den plan skal gå frem til 2020 eller 2030. Det vigtigste er, at vi får taget hul på den.
Vibeke Syppli Enrum: Grænseløst samarbejde
I Region Syddanmarks dansk-tyske udvalg arbejder Vibeke Syppli Enrum på at vise, at vi kan leve grænsefrit og med respekt for forskellighed.
Vibeke er stolt over den region, hun blev valgt ind i for fire år siden:- Vi er ikke bare en udkantsregion, Vi er en unik grænseregion, der forstår, at mangfoldighed er en styrke. Det er en vigtig pointe at få frem i forhold til den nationalisme, som specielt Dansk Folkeparti står for.
I Vibekes grænseland har DF’ere intet imod tyskere, og de støtter åbne grænser i forhold til handel og uddannelse. Men de står af på fælles kultur, forklarer Vibeke:- Noget af det stærke ved dem, der bor i Schleswig og op til Kongeåen, er, at mange af dem tror på en kultur på tværs af det nationale. Det er DF voldsomt imod: Du må gerne have tysk eller dansk kultur – men ikke en fælles grænseregionskultur!
Christiansborg skal lære af Region SyddanmarkIkke desto mindre er grænsekulturen et faktum. Og fordi Dansk Folkepartis nationalisme fylder på landsplan, er det ekstra vigtigt at bringe de gode eksempler videre til Christiansborg. Det arbejder Vibeke tæt sammen med Christian Juhl om:- Det handler om, at her faktisk lever nogle mennesker, som ikke gider alt det der nationalisme og fremmedhad. Som åbner op. Som arbejder på kryds og tværs af grænser med særrettigheder, men også via et kulturelt fællesskab, som ikke handler om at være enten tysker eller dansker. Dem skal vi lære noget af.