Trump led et massivt politik nederlag, da han blev tvunget til at underskrive sanktioner, vedtaget næsten enstemmigt i den amerikanske kongres.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Sanktionerne vil bl.a. ramme ExxonMobils aftale med Rusland om at bore olien ud af Ruslands arktiske områder. De rammer således det største forretningsprojekt, som Rex Tillerson, tidligere chef for ExxonMobil og nuværende udenrigsminister i USA, har iværksat. Projektet ligger ganske vist stille nu, hvor oliepriserne er lave, men USA’s største olieselskab har investeret en stor del af sin kapital og fremtid i det. Dette skaber således spændinger mellem USA’s kongres og præsident.
Rusland handler videre
Sanktioner virker kun, hvis man kan isolere et land – og USA kan ikke isolere Rusland. Selvfølgelig handler Rusland allerede med andre lande, der er under sanktioner, heriblandt Iran og Nordkorea. Men russerne har også et stort og stigende samarbejde med bl.a. Kina, Indien og Indonesien.
Selv EU er ikke rigtig med på sanktionslinjen. Tyskland vil gerne købe den russiske gas og støtter bygningen af gasledningen Nord Stream 2 med det formål. Dansk landbrug og industri vil gerne handle med Rusland, og det europæiske rumprogram kan slet ikke fungere uden russiske raketter af typen Soyuz, som man bruger til at sende satellitter ud i rummet.
Internationale spændinger øges
Med de stærkt øgede spændinger mellem Nordkorea og præsident Trump bliver forholdet også meget værre mellem USA på den ene side og Kina og Rusland på den anden. Både Rusland og Kina grænser op til Nordkorea, og området har stor strategisk betydning for begge lande. De kan derfor ikke tillade USA’s kontrol over Nordkorea.
Krigen bryder næppe ud i morgen – og måske kommer den slet ikke. Hvis det gør, bliver det måske ikke med atomvåben i spil. Men de internationale spændinger er ikke til at tage fejl af.