Kommune- og regionsvalget i 2013 blev et kæmpe gennembrud for Enhedslisten. Vi tredoblede stemmetallene. Vi blev repræsenteret i 76 kommuner og i alle fem regionsråd. Dermed blev det slået fast, at Enhedslisten ikke bare er et storbyparti for akademikere. Vi åbnede døren på vid gab for “hr. og fru Danmark”.
Finn Sørensen, kommunal- og regionsordfører
Folketingsvalget i 2011 – hvor vi også tredoblede stemmerne – spillede selvfølgelig en rolle. Den slags smitter af. Men fremgangen i 2011 kom jo ikke af ingenting. Valgsejrene i 2011 og 2013 var et produkt af længere tids udvikling, hvor Enhedslisten er blevet et stadig mere udadvendt parti, og vores politik mere og mere konkret. Det har gjort det tydeligt for stadig flere almindelige mennesker i by og på land, at vi arbejder for at forsvare lønmodtagernes, de fattige og de udsatte menneskers interesser i ordentlig velfærd, social tryghed og godt klima og miljø.
Personligt mod har givet gevinstMen det handler også om personligt mod. Gevinsten i 2013 var ikke blevet indløst, hvis ikke mange, mange medlemmer og afdelinger havde sagt: Vi gør det sgu, nu stiller vi op!
Langt de fleste steder er det gået fantastisk. Landet over er der kommet rigtige, levende ansigter på, hvem Enhedslisten er. Det er ikke længere kun nogle spidser, man ser i fjernsynet en gang i mellem. Skandaler og “afhoppere” har der kun været få af. Det tyder på, at vores fremgang bygger på et solidt politisk fællesskab.
Ingen tror på, at vi kan tredoble stemmetallene igen til november. Men muligheder for yderligere fremgang er gode. Vi stiller op i endnu flere kommuner end sidst. Den energi og det kampmod, der præger vores kandidater og mange afdelinger, tegner godt.
Det er jo ikke raketvidenskab: Fremgangen kommer når vi er udadvendte, når vi engagerer os i almindelige menneskers problemer med at få hverdagen til at hænge sammen, og når vi kommer med konkrete forslag til løsning af konkrete problemer. Vi skal ikke bare åbne døren hr. og fru Danmark – vi skal aktivt invitere dem indenfor, og hvis de ikke kommer til os, må vi komme til dem, hvor de bor og arbejder.
Alliancer er altafgørendeVi har gjort os endnu en vigtig erfaring siden sidste kommunalvalg. I kampen mod omprioriteringsbidraget i kommuneaftalerne i 2016 og mod to procent sparekravet i regionsaftalerne i 2017 fik vi bekræftet den gamle sandhed: Mandater alene gør ingen sommer. Men hvis vi går sammen med andre gode kræfter, i fagbevægelsen, i lokale interesseorganisationer, i andre partier, så kan vi dreje tingene i den rigtige retning og nå resultater.
Regions- og kommunevalgene er led i en større styrkeprøve. Der er et spirende oprør i befolkningen mod “nødvendighedens politik”, en voksende vrede over dårligere ældrepleje, overfyldte daginstitutioner, umenneskelig behandling af syge borgere og udtynding af landdistrikterne.
Pilen peger i sidste ende på det flertal på Christiansborg, der systematisk har prioriteret skattelettelser til de velhavende frem for velfærd. Det er de samme partier, der gør det beskidte arbejde i kommuner og regioner, som regel uden at kny eller sætte spørgsmålstegn ved noget som helst.
Tingene hænger sammen! Den sammenhæng skal vi bruge valget den 21. november til at påvise og få befolkningen til at vende sig imod. Hvis det lykkes, så styrker vi samtidig opgøret med “nødvendighedens politik” ved det kommende folketingsvalg. Vi gør det sgu!