Forholdsvis ubemærket er en ellers dybt bekymrende rapport om klodens biodiversitet blevet offentliggjort. Den skærer fuldstændigt ud i pap, at overforbrug, landbrug og andre menneskelige aktiviteter nu presser klodens arter og deres levesteder i så voldsom en grad, at verdens natur og økosystemer er helt i knæ.
Ida Marxen Søndergaard, naturpolitisk rådgiver
Biodiversitetskrisen – det ekstreme tab af arter i stor hast – går også under tilnavnet ’den lydløse dræber’. I modsætning til klimakrisen kan den nemlig ikke umiddelbart mærkes i hverdagen, selvom dens konsekvenser i omfang og alvor er på højde med klimakrisen.
På bare 40 år er de undersøgte bestande af over 4.000 dyrearter faldet med hele 60 procent i gennemsnit.
– Verden har nu to år til at forhandle en effektiv, international aftale på plads, som kan beskytte klodens biologiske mangfoldighed. Ellers kan menneskeheden være den første art, der dokumenterer vores egen udryddelse, udtaler FN’s chef for biodiversitet Cristiana Pasca Palmer på baggrund af ‘Living Planet Report 2018’, som WWF udgav i slutningen af oktober.
En naturminister uden en plan
For Danmarks vedkommende slår rapporten fast, at vi har et af verdens højeste økologiske fodaftryk. Som nation tager vi nemlig mere end syv gange så meget ud af naturen på et år, som naturen selv kan producere eller regenerere. Danmark har således det højeste fodaftryk i Europa og ligger stort set på højde med det storforbrugende USA eller de olierige stater Qatar og De Forenede Arabiske Emirater.
Danmarks nye miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, understregede i sin tiltrædelsestale, at han først og fremmest var miljøets minister. Desværre afslører ministerens svar på de spørgsmål, som Enhedslistens naturordfører Øjvind Vilsholm har stillet ham, at regeringens bekymring for vores biodiversitet kan ligge på et uhyre lille sted.
Af svarene fremgår det, at regeringen trods tre og et halvt år ved magten ikke har vist skyggen af indsats i forhold til at få den nationale biodiversitetsstrategi på plads. Dette på trods af, at vi var forpligtet via Biodiversitetskonventionen til at vedtage en biodiversitetsstrategi inden 2015. Regeringen har nu udskudt strategien til 2019 – og mon ikke, der når at blive udskrevet valg, før biodiversitetsstrategien og regeringens plan om at formulere nogle ’ambitiøse naturmål’, som det står i regeringsgrundlaget, bliver til virkelighed?
Vil malke skovene inden fredning
Ministerens svar viser også, at regeringen hænger hele deres indsats for at forbedre biodiversiteten op på deres udlægning af urørt skov, som ifølge Venstres miljøordfører Erling Bonnesen gør regeringens ’biodiversitetspolitik til den mest ambitiøse i nyere tid’. Og ja, det er også store arealer, man har besluttet at stoppe skovdriften på. Problemet er bare, at skovene først lægges urørt om 10 til 50 år, da man først vil hente finansieringen til planen ved at malke skovene for økonomisk værdi i rigtig mange år – altså fælde skovenes ældste træer, der netop har den højeste naturværdi.
I slutningen af november venter dette års partskonference, COP14 under Biodiversitetskonventionen. Her er det afgørende, at der sker fremskridt i forhandlingerne. Danmark har traditionelt været en progressiv aktør i de internationale forhandlinger, men den danske miljø- og fødevareminister har valgt ikke at deltage i dette afgørende møde.
I modsætning til ministeren vil Enhedslisten være tilstede på COP14 og lytte til de konklusioner om nødvendig handling, der drages. Og vi vil fortsætte med at holde regeringen op på dens ansvar i forhold til at håndtere den eskalerende biodiversitetskrise. Bl.a. vil vi til et nært forestående samråd afkræve ministeren svar på den manglende indsats.
Læs WWF’s ‘Living Planet Report 2018’ på www.worldwildlife.org/pages/living-planet-report-2018