Karen er kommet på Femø siden 2002. Som ung kom hun alene, nu har hun sine børn med.
For Karen, 40 år, har Femø på forandret sig i takt med hendes liv. Som ung sov hun altid i fællesteltet. I dag sover hun typisk i “nylonparken” med sine to børn. Hun har også sovet i bivuakker eller på stranden under åben himmel.
Det er ikke kun i forhold til de fysiske rammer, at Femø kan forskellige ting.
– Der er stor forskel på ugerne. Nogle er mere politiske end andre. Der er sportsuger, musikuger og krea-uger. I år er der kommet en uge, der specifikt kalder sig feministisk. Jeg har klart mest været på de uger, som har været italesat som politiske, fortæller Karen.
– Det er et fedt rum at have. At man kan etablere en basisgruppe, som man har lyst til at snakke med, eller have et ’space’ til at diskutere normkritisk børneopdragelse med andre forældre.
Et frirum for lesbiske – men også for deres børn
Eftersom mange lesbiske har stiftet familie de sidste ti år, fylder børn mere på Femø.
– Der er nogle snakke, der handler om, hvordan det påvirker lejren. Men jeg tænker slet ikke, at et lesbisk frirum og børn er modsætninger! Jeg tænker tværtimod, at Femø også er et frirum for mine børn, der jo vokser op i en queer-familie. På Femø møder de mange, som de har det til fælles med.
Børnene er kommet på Femø, fra de blev født, og kender mange af de andre deltagere, så ofte ser Karen ikke meget til dem i ugens løb. Det levner tid til andet og mere end at være forælder. Og det er vigtigt, for Karen er ikke på Femø som enten mor, queer eller feminist.
– Jeg er der som det hele. Det ville være svært at skille de ting ad! Og Femø er det sted, hvor alle mine forskellige sider går op i en højere enhed.
Feministisk empowerment for mødre
Natalie bruger en uge af sin sommer på kvindelejren for mødre ved Sejrøbugten.
– Jeg har lige ti minutters pause på værelset, inden vi skal mødes til is og kaffe.Natalie, 38 år, lyder skrattende i telefonen. Lige nu befinder hun sig nemlig ved Sejrøbugten, hvor der på sjette år afholdes kvindelejr. Hun deltager for tredje gang og har sønnen Pascal og bonusdatteren Pixi med.
Lejrens 20 kvinder og 33 børn behøver ikke bo i telte eller besørge i det fri. Men ligesom på den ældre Femø-lejr er de alle feminister, som prioriterer en sommeruge uden mænd.
– Vi nyder den danske sommer, men gør det i fællesskab med andre kvinder. Vi genskaber fortællingerne om os selv i stedet for at blive fanget af samfundets, forklarer Natalie og påpeger, at fraværet af fædre og kærester flytter fokus fra parforhold og kernefamilier til fællesskabet mellem kvinder.
Kun for mødreLejren, der finder sted én uge om året, er selvorganiseret med tjanser til alle. En madmor tager sig dog af meget af det praktiske, så der frigives tid til de børn, der er et centrale. Lejren er nemlig kun for mødre.
– Det er en øvelse i feministisk empowerment, hvor vi først og fremmest lærer hinanden at kende som mødre og bliver konfronteret med vores mødreskaber på en positiv måde. For selvom det kan være konfliktfyldt, bliver det udgangspunkt for diskussioner, som vi dyrker meget aktivt ugen igennem, forklarer Natalie.
Diskussionerne foregår i et børnefrit rum og berører “alt, hvad man kan konfrontere i sit liv som kvinde og mor”. Det sker ad hoc og uden styring, men ender ifølge Natalie aldrig bare i sladder om det nyeste fra Netflix.
– Vi holder os altid til nogle temaer. Det er nok fordi, intentionen hos alle deltagere er at dyrke den spændende samtale.