Greenpeace har kortlagt oprustningen og undersøgt, hvordan de stigende militærudgifter har påvirket økonomien i Tyskland, Italien og Spanien.
Det er kun få dage siden, den franske præsident Emanuel Macron udtalte, at vi skal være forberedt på, at krigen kommer, at den vil brede sig i Europa. Risikoen er ikke overhængende, men vi skal være parate. Men et tilsvarende ordvalg ytrede formand for Europakommission Ursula von der Leyen sig et kort stykke tid senere.
Det kan forventes at militærudgifterne får endnu et nøk opefter. I de seneste 10 år er militærudgifterne i EU vokset med 50 % fra 145 € milliarder i 2014 til 215 € milliarder i 2023.
I Tyskland er udgifterne vokset med 42%, i Italien med 30% og i Spanien med 50%. I gennemsnit bruger EU NATO 1,8 % af bruttonationalproduktet. Målet er at nå 2%.
EU har samtidig etableret Den europæiske forsvarsfond på 7.9 milliarder Euro og en såkaldt European Peace Facility på 12 milliarder Euro, der yder militær hjælp og udstyr til lande uden for Europa.
Greenpeace kan konkludere, at militarisering af Europa, når det gælder økonomi en dårlig deal. Investeringer i sundhed, uddannelse og miljø vil gavne vækst og jobskabelse langt bedre. De midler, der anvendes på militær, mangler andre steder i den offentlige økonomi.
Europas sikkerhed bliver ikke styrket ved at igangsætte et gigantisk våbenkapløb. Sikkerheden sikres bedst gennem politiske og diplomatiske aftaler, forebyggelse af konflikter, våbenkontrol og afrustning.
Der er også fuld gang i debatten om oprettelse af en egentlig EU-hær som supplement til NATO eller som en selvstændig styrke ved siden af NATO. Men opgivelse af forsvarsforbeholdet vedrører det i høj grad Danmark.