Der er for tiden størst opbakning til en to-statsløsning, som ser urealistisk ud. Enhedslisten skal støtte de solidaritetsbevægelser, der ønsker et sekulært og demokratisk Palæstina.
En tostats-løsning freder Israels apartheid. Et ydmyget Israels zionisme vil true en nabostat konstant.
Fortalere for en tostats-løsning kommer sjældent ind på de to staters geografi. Nogen forestiller sig en palæstinensisk stat langs grænsen fra 1967-krigen. Dvs. et Palæstina, hvor der nu bor omkring 750.000 personer i de israelske bosættelser. Hvad har fortalerne for en tostats-løsning forestillet sig, at der skal ske med dem?
Flyttes de med tvang, vil det sandsynligvis blive opfattet som et nyt Holocaust af Israel og af dem selv. Måske kan det udløse en folkevandring som ved delingen af Pakistan og Indien, hvor palæstinenserne i Israel vil blive tvunget til at emigrere til den nye palæstinensiske stat, og bosætterne på Vestbredden til tilsvarende til at emigrere ’tilbage’?
Uden social og politisk magtanvendelse – massebevægelser og oprør, stop for alle våben til og fra, og total boykot – overfor Israel synes ’indianerreservater’ for palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden at være nærliggende.
Hvordan kan én stat blive til noget?
Aktuelt ser det fuldstændig urealistisk ud at skabe en fælles stat, men verden kan forandre sig på en studs, tænk på afskaffelsen af apartheid i Sydafrika mm. I 2021 formåede palæstinenserne at samle sig på tværs af Gaza, Vestbredden og Israel til en fælles bevægelse, som havde styrke til at forhindre de fleste af de udsættelser, Israel ville gennemføre i bydelen Sheikh Jarrah i Jerusalem. Det chokerede Israel.
Én stat er umulig uden dominerende ideologiers sammenbrud og ikke mindst uden magtfulde sociale bevægelsers og ja, oprør. Enhedslisten må intervenere på begge fronter. Palæstinensernes egen mobilisering på tværs er afgørende – fra permanent besættelse og massakrer til en permanent revolution. Massebevægelser i nabostaterne, særlig i Egypten, er afgørende. Det arabiske forår i 2011 viste, at det kan ske.
Måske kan den dybe splittelse i den israelske befolkning også få betydning. Ikke at de store demonstrationer imod Netanyahus retsreform med et ord nævnte palæstinensernes krav på lige rettigheder i en retsstat, men demonstrationerne viste modsætninger, der potentielt kan svække staten indefra. Intern diskrimination imellem jødiske grupper med forskellig oprindelse svækker også staten indefra. Tidligere soldater har organiseret sig i Breaking The Silence for at fortælle, hvad de som soldater er blevet sat til, og for at tage afstand fra deres egen og hærens praksis. Der er få israelere, der taler imod, at Israels grundfæstede tro på racisme og repression vil skabe tryghed, men de er der.
Enhedslisten skal støtte solidaritetsbevægelser, når de tager afstand fra antisemitisme og taler for et frit, sekulært og demokratisk Palæstina. Enhedslisten skal opfordre til boykot af Israel, fordi Israel er en apartheidstat og er funderet på uafbrudt etnisk udrensning siden sin dannelse i 1948. Tostats-visionen er en bekvem løgn for Vesten.
From the river to the sea – Palestine will be free.