Billedtekst
Tegningen er udført af Svend Vestergaard Jensen
Det er tåkrummende, at et flertal i Enhedslistens hovedbestyrelse gang på gang har svigtet, når det gælder solidaritet med Gazas udsultede og terrorramte befolkning. På det seneste ordinære HB-møde blev en støtte til de store Palæstina-demonstrationer i København igen-igen afvist – denne gang dog kun med stemmerne 9-10. Men det værste var dog begrundelsen (eller rettere: den manglende begrundelse) som i den foreløbige HB-beretning lyder sådan:
”Flertallet besluttede at Enhedslisten som landsorganisation ikke officielt anbefaler disse demonstrationer, da flere udmeldinger fra arrangørerne har rejst tvivl om hvorvidt de fordømmer Hamas’ angreb på Israel d. 7. oktober.”
Jeg kan ikke genkende disse udmeldinger, hvor ’arrangørerne har rejst tvivl’ om dette. Det har jeg kun hørt i HB, så lad det ligge. For det er langt vigtigere, at det er IRRELEVANT, da man kun skal forholde sig til DEMONSTRATIONENS GRUNDLAG – og ikke hvad arrangører i øvrigt måtte mene. Og det har ikke været demoernes budskab, så det forstår jeg ikke.
Halvhjertet og lunken
Dvs. med mindre, at det er et formål i sig selv, at Enhedslistens Palæstina-solidaritet skal være så usynlig som mulig? Det kan lyde som en grov mistanke, men flere forhold tyder på, at den desværre ikke helt er grebet ud af luften.
Hjemmesiden: På det ekstraordinære HB-mødet den 22. oktober blev det (20-2) vedtaget, at der skulle laves et Gaza-afsnit på hjemmesiden, som vi tidligere har haft om fx ‘ghetto’-lovene og Bededagssagen. Det er aldrig sket og HB har ej heller fået en forklaring på det. Det er muligt, at der ikke er ansatte-ressourcer til det. Men det er jo ikke forbudt at spørge andre, om de kunne hjælpe!
Borgerforslag: På det følgende HB-møde den 19. november fik jeg vedtaget, at Enhedslistens støtte til det rekord-hurtige borgerforslag om fordømmelse af israelske krigsforbrydelser skal lægges ud på hjemmesiden. Men det kom den først efter tre uger og gentagne rykkere. Dette smøl har HB heller ikke fået en forklaring på.
’Boykot Israel’-forslag: Et sådant forslag stillede jeg på HB-mødet den 21. januar, men det blev nedstemt 8-13. Samtidig blev det besluttet, at en boykot af visse varer skal overvejes, men siden har vi mig bekendt ikke hørt mere om det.
MGP-boykot af Israel: Efter henvendelser til FU var Enhedslisten den 6. februar med til at kræve Israel udelukket fra MGP i ‘Nordisk grønt venstre’. Dog med den begrænsning, at udtalelsen, som var på svensk, aldrig blev sendt ud til offentligheden.
Derfor foreslog jeg i HB den 17. februar, at en oversat udgave skulle lægges ud på hjemmesiden, hvilket heldigvis blev vedtaget med ni stemmer for. Men ganske uforståeligt stemte hele otte imod, og igen skulle der en rykker og 11 dage til, før den blev lagt ud den 28. februar.
Er Palæstina-solidariteten på tålt ophold?
Før jeg går ind i dette nedenfor, vil jeg gerne understrege, at Trine Pertou Mach har gjort det godt med flittige opslag på sin politiker-side, nogle gange dagligt. Men går man ind på EnhedslistensFacebook-side, skal vi helt tilbage til den 12. februar for at finde et opslag fra Trine/om Gaza. Man kan næsten få det indtryk, at Palæstina-solidariten i Enhedslisten er på tålt ophold. Et indtryk, som forstærkes, hvis vi ser på hjemmesiden, hvor der det første par måneder med israelsk bomberegn var lige så mange Pelle- som Palæ-opslag.
Nu ved jeg ikke, hvad der sker inde i hovedet på folk i presse-afdelingen og hvordan det styres, hvad der kommer ud. Men som minimum burde vores topfolk (i FTG og FT-sekretariat) kunne gøre rede for det!
Som det ser ud nu, bliver den del af vores politik, som har mest kant, henvist til et baglokale (Facebook, niveau 1 eller 2). Mens det er mere tandsløse udgaver (og mere spiselig for eliten?), der kommer ud i udstillingsvinduet (hjemmesiden) – med enkelte HB-vedtagne undtagelser.
Det undrer måske, at jeg gør så meget ud af hjemmesiden selv om den ikke læses af så mange. Men det er der en god grund til, da det, som lægges ud også bliver sendt ud som pressemeddelelser, der modtages af den samlede journalist-stand – og dermed opfattes som Enhedslistens officielle politik.
Der er brug for en konsekvent boykot
Som en afsluttende kommentar vil ej håbe, at vi på årsmødet får vedtaget at støtte en konsekvent Israel-boykot – lige som den af Sydafrika, der i sin tid fik store historiske konsekvenser. Det er det eneste logiske svar, når den vestlige elite med USA i spidsen konsekvent holder hånden over Israels krigsforbrydelser. Under Sydafrika-boykotten var USA jo også imod i starten!