Israel hævde nu, at mere en 400 medarbejdere er en del af HAMAS. Deter et forsøg på at komme UNRWA til livs.
Det var næppe et tilfælde, at medierne præcis den 26. januar breakede nyheden om, at Israel anklagede 12 medarbejdere ved FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, for involvering i Hamas-terrorangrebet 7. oktober sidste år.
Netop dén dag afsagde Den Internationale Domstol i Haag en historisk kendelse, der pålagde den israelske regering at gøre alt, hvad der står i dens magt, for at forhindre folkedrab i Gaza. Netanyahu og hans krigskabinet havde mere brug for en afledningsmanøvre end på noget andet tidspunkt siden 7.okt..
Og de havde held med generelt at mistænkeliggøre FN og få en række lande til at suspendere støtten til UNRWA. Dén organisation, som flere millioner palæstinenseres velfærd og overlevelse afhænger af, er nu i alvorlige økonomiske problemer.
Altså det stik modsatte af de pålæg, Israel netop har fået.
Trods angreb fra Folketingets højrepartier har den danske regering indtil videre – heldigvis – fastholdt støtten til UNRWA. Og ligesom Enhedslisten understreget, at anklagerne (indtil videre er der alene tale om anklager) selvfølgelig skal dokumenteres og efterforskes.
Bag Israels hidsige angreb er virkeligheden, at det internationale samfund gennem UNRWA har påtaget sig at tage sig af den palæstinensiske flygtningebefolkning, hvilket egentlig er den israelske besættelsesmagts ansvar. Uden UNRWA ville hele forpligtelsen i de besatte områder påhvile Israel.
UNRWA blev oprettet af FN i 1949 for at hjælpe palæstinensere, der blev sendt på flugt i den etniske udrensning ved oprettelsen af staten Israel – ud fra en udtrykkelig præmis om, at der skal komme en retfærdig og varig politisk løsning; indtil da, skal UNRWA hjælpe palæstinensiske flygtninge. Dermed er UNRWA også, som den tidligere danske UNRWA-chef, Peter Hansen har udtrykt det, et symbol på, at ”de ikke var fuldstændig glemt og skubbet ud i intethedens mørke”.
Selve UNRWA’s eksistens er med andre ord tæt forbundet med palæstinensernes ret til at vende tilbage og præmissen om en varig retfærdig politisk løsning. Og det forudsætter selvsagt ophøret af apartheid, bosættelser og besættelse.
Og det er det, Israel ikke bryder sig om – og aldrig har brudt sig om.
Netanyahu har for nylig fremvist et kort over ’fremtidens Israel’ i FN’s Generalforsamling, der omfatter hele det historiske Palæstina; uden et Palæstina. UNRWA’s mandat er åbenlyst en forhindring for den kolonialistiske ambition.
Derfor vil Netanyahu UNRWA til livs.
Og netop derfor skal verdenssamfundet – og Danmark – fastholde støtten til UNRWA.
På kort sigt handler kampen for UNRWA’s fortsatte arbejde om at sikre to millioner menneskers overlevelse i Gaza. Og på langt sigt om en forhandlet politisk løsning, hvor israelere og palæstinensere har lige rettigheder, frihed og – som FN-resolutioner foreskriver – to selvstændige stater, der eksisterer fredeligt side om side bag internationalt anerkendte grænser. Præcis dét er Netanyahu og hans ekstremistiske bosætterregering modstandere af, og derfor bekæmper de UNRWA med både bomber og beskyldninger.