Den danske regering ønsker andel i EU’s fiskeri ud for Vestsahara. Fiskeriaftalen, som EU har indgået med Marokko og Vestsahara, er dog i strid med Folkeretten. Den er nemlig lavet hen over hovedet på Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne. Af samme årsag stemte både Henrik Høegh (V) og Mette Gjerskov (S) imod fiskeriaftalen, da den sidst blev fornyet.
Christian Juhl, udviklingsordfører, og Søren Søndergaard, EU-ordfører
Udenrigsminister Anders Samuelsen sagde på et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg i oktober, at EU’s nuværende fiskeriaftale har været til fordel for Vestsahara. Det er ingenlunde sandt. Fiskeriaftalen har gavnet marokkanske bosættere i det besatte Vestsahara. Desuden har den sikret beskæftigelse til 200 marokkanske søfolk.
Tilbage i december 2016 fastslog EU-domstolen, at en frihandelsaftale mellem EU og Marokko var ulovlig, fordi den omfattede Vestsahara. Det var en meget klar dom, som gav store rystelser i EU-systemet. Det er endnu ikke afklaret, hvordan EU vil tilpasse sig dommen.
Domstolen behandler lige nu en sag om den igangværende fiskeriaftale. Generaladvokaten ved EU-domstolen giver i en for-udtalelse udtryk for, at EU ikke har ret til at indgå fiskeriaftaler, der inkluderer vandene ud for Vestsahara. Han kalder desuden Marokkos tilstedeværelse i Vestsahara for en ulovlig besættelse og fremhæver, at 91,5 procent af de fisk, der fanges indenfor den nuværende fiskeriaftale, fanges ud for Vestsaharas kyster. Endelig udtaler han, at der ingen garanti er for, at landets oprindelige folk, saharawierne, er dem, der primært drager nytte af aftalen.
Hensyn ikke længere ’afgørende’
Fiskeriaftalen skal fornyes, da den udløber 14. juni. Fiskeriminister Karen Ellemann har bedt Europaudvalget om et forhandlingsmandat, som ikke omfatter den traditionelle danske holdning: at hensynet til saharawierne har afgørende betydning. I forhandlingsmandatets tekst er ordet ’afgørende’ væk; nu lægger regeringen blot ’særlig’ vægt på, at Marokko opfylder sine forpligtelser over for Vestsahara.
Den tidligere tekst om at lægge afgørende vægt Vestsaharas rettigheder er væsentlig mere bindende. Her ville ministeren ikke i EU kunne sige ja til en fiskeriaftale, uden at Folkerettens principper er opfyldt. Det har ikke været muligt at få ministeren til at ændre teksten. Hun erkender dog, at der er en afgørende forskel på de to ord – men hun vil vurdere en ny fiskeriaftale i sin helhed!
Tyveri ved højlys dag
Det er ganske grotesk, at EU og Marokko forhandler henover hovedet på saharawierne. Men hvem skal repræsentere et besat folk, vil nogle nok spørge. FN har anerkendt organisationen POLISARIO som retmæssig repræsentant for saharawierne. Det samme har EU-domstolen.
Saharawierne opretholder en eksil-regering i Tindouf. Den har både kapacitet og vilje til at deltage i forhandlingerne.
Ministeren har i forhandlingsmandatet skrevet, at hun søger at sikre nye fiskemuligheder til danske fiskere. Det sker på baggrund af et pres fra fiskerne, nu hvor Brexit-aftalen kan give dem ringere fangstmuligheder.
Vi har svært ved at forstå, hvad der har ændret sig, siden Høegh og Gjerskov som ministre stemte nej til fiskeriaftalen i EU. Besættelsen af Vestsahara er fortsat, undertrykkelsen fra Marokko er hård og intet tyder på, at saharawierne inddrages i de nye forhandlinger.
Den logiske slutning burde være et ’nej’ til at fortsætte den nuværende fiskeriaftale. I stedet kommer folkeret og menneskerettigheder til at vige for økonomiske interesser. Og Danmark vil placere sig i et selskab, der via EU ved højlys dag stjæler fisk fra et besat folk i Afrika.