En voksende ulighed og korruption igangsatte omkring årsskiftet massedemonstrationer i Iran. For at få overblik over situationen har Rød+Grøn talt med Farrokh Jafari, der er politisk flygtning fra Iran og medlem af Enhedslisten.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Hvad var det, der skete i Iran ved årsskiftet?
– Der startede med en demonstration i Irans næststørste by Mashhad. I løbet af 10 dage var der demonstrationer i 80 byer. Slagordene og parolerne var: “Reformister og principalister, vi er trætte af Jer”, og: “Død over Rohani og Khamenei”, altså præsidenten og den religiøse leder. I nogle byer angreb demonstranterne politi og revolutionsgarden. I to byer flygtede de, men kom stærkt tilbage dagen efter og dræbte flere.
– En venstreorienteret parole blev dominerende i demonstrationerne: “Brød – bolig – frihed”. Den blev sammen med “Død over Khamenei” den gennemgående parole. Regimet undertrykte bevægelsen, der kommunikerede gennem sociale medier – først og fremmest “Telegram”, som blev lukket. Under demonstrationerne blev 4.500 mennesker anholdt. 10 er døde i fængslerne.
Hvorfor kom oprøret?
– Økonomien er virkelig blevet forværret. Der er vækst i Iran, men fattigdommen forsvinder ikke. De sidste tre år har både statslige og private virksomheder stoppet med at betale løn til arbejderne i op til seks måneder. Der har været mange strejker med det simple krav at få udbetalt lønnen. Mange arbejdere får kun minimumslønnen, som er ca. 2.000 kr. om måneden. Man regner med, at en gennemsnitsfamilie på 3,3 person behøver minimum 3.500 kr. for at klare sig.
Er det almindeligt, at kvinder arbejder i Iran?
– Mange kvinder arbejder. Regimet har forsøgt at presse dem tilbage til gryderne. Men kvinderne er ofte nødt til at arbejde. De har ikke råd til andet. En anden faktor, der udløste demonstrationerne, var et stop for kontante kompensationer for prisstigninger på benzin, el og vand.
– Endelig blev rigtig mange mennesker snydt i en bankskandale, som revolutionsgardisterne stod for. To millioner familier satte deres penge ind butikker, som revolutionsgarden åbnede. Men de fleste af de to millioner kunne ikke få deres penge tilbage. De mennesker, som var blevet snydt for deres opsparing, blev de mest militante i demonstrationerne.
Hvordan er Irans økonomiske situation overordnet?
– Olien og gassen står for 70-75 procent af landets indtægter. Iran har en veluddannet og billig arbejdskraft. Man har både bil- og flyfabrikker. Men de rige i Iran kan få højere afkast ved at investere i udlandet, bl.a. i byggeri i Dubai, og på udlån af penge. Derfor er der mange nedlagte fabrikker og virksomheder i Iran og stor arbejdsløshed.
– Desuden forsvinder mange penge ud i den blå luft til udenlandske konti. En stor del af pengene går også til krigsførelse i Syrien og Irak og til Hezbollah i Libanon.
Hvilken rolle spiller de nationale mindretal?
– Iran har flere store mindretal. Ca. 20 procent af befolkningen er azerier, som er tyrkisk talende. Kurderne udgør ca. syv procent af befolkningen. Begge nationaliteter bor i det nordvestlige Irak.
Den største risiko i Iran i dag er en borgerkrig, baseret på nationale konflikter. Tyrkiet støtter nationalisterne i Aserbajdsjan kraftigt – og nærer et intenst had til kurderne. Borgerkrig mellem kurdere og azerier er en reel risiko, fordi de bebor nogle af de samme områder.
Er der håb for en progressiv udvikling i Iran?
– Befolkningen er ung. Religionen har mistet sin legitimitet. Khamenei vil have, at iranerne skal have flere børn. Men befolkningen er ligeglad med, hvad lederen siger. Fødselstallet er nede på 1,61 barn per kvinde, det er lavere end i Danmark.
– En million bliver uddannet hvert år fra Irans universiteter. Men halvdelen bliver arbejdsløse. Middelklassen rasler ned til arbejderklassen. Det er forklaringen på, at “Brød – bolig – frihed” blev slagordet i demonstrationerne.