Ved kommunal- og regionsrådsvalget stillede Feministisk Initiativ (FI) op i hovedstaden. I anledning af 8. marts har Rød+Grøn bedt Muneeza Rosendahl fra FI “anmelde” Enhedslisten ud fra en feministisk synsvinkel.
Gunna Starck, Rød+Grøn
Jeg har på forhånd bedt Muneeza prøve at forestille sig, at hun overvejer at melde sig ind i Listen og derfor undersøger det, hun brænder for, nemlig feminisme.
– Jeg kan fint identificere mig med det feministiske delprogram, som får sagt det meste i et letforståeligt sprog. Jeg erkender, at FI har et problem med et for akademisk sprog, og det er noget, vi arbejder med, forklarer Muneeza og fortsætter:
– Men jeg finder det skuffende, at feminismen er reduceret til et delprogram – det er lidt ligesom flødeskum uden kage. Feministisk Initiativ vil have kage og flødeskum, siger hun.
Muneeza tvivler også noget på det om, at i Enhedslisten er vi feminister. Vil alle i Ø virkelig erklære sig enig i det?
Køn, klasse og minoritet
I FI arbejder de med at se verden gennem det, de kalder deres politiske prisme, hvor de fokuserer på tre parametre: Køn, klasse og minoritet. Prismen bygger på en intersektionel og antiracistisk forståelse af feminisme og hviler på en forståelse af bæredygtighed som gennemgående tema.
– Vi placerer os mere ud fra en menneskerettighedsskala end en socioøkonomisk skala. Vi tror på og sætter fællesskabet i højsædet, hvorfor vi også går ind for EU, men mange ting kan og skal gøres bedre, fortæller Muneeza.
Jeg spørger ind til identitetspolitikken, som den har udartet i form af censur af billeder på museer, advarsel mod sexisme i klassisk litteratur på universiteterne i USA og omskrivning af bl.a. “Lille Sorte Sambo” og “Pippi Langstrømpe”.
– Jeg finder også balancen mellem at være inkluderende og fastholde vores historie svær. Men jeg mener ikke, at børn skal fastholdes i et samfundssyn ved at få læst bøger højt, hvori sorte mennesker er lidt pudsige og ikke så kvikke, eller hvor der indgår race betegnelser, som er forældede og stødende. Intersektionaliteten er en bevidstgørelse, ligesom f.eks. meetoo-kampagnen, mener Muneeza.
For FI er ligestilling ikke kun en kønskamp men en kamp for alle minoriteter.
– Mennesker, der har privilegier, kan ikke selv se det. Og slet ikke de strukturelle mønstre, påpeger hun.
Røverhistorier om brandbekæmpere
Muneeza fortæller lidt om sit arbejde på brandstationen, og jeg disker op med nogle røverhistorier fra dengang i slutfirserne, da jeg var borgmester for brandvæsenet og ville have kvinder ind som “brandbekæmpere”, som Muneeza kalder det.
– Det kønsneutrale sprogbrug falder ikke i særlig god jord på min brandstation, fortæller hun.
Sammen griner vi lidt ad historierne, men må også konstatere, at det ikke er så meget, der har forandret sig:
– “Hvad skal hun der med sådan noget som social inklusion i et beredskab”, spørger nogle brandbekæmpere helt sikkert sig selv.