Regeringens besparelser og nedskæringer på kultur i kommunerne sætter dansk historieformidling under pres. Ofte hører vi om sparerunder på det statslige område på grund af regeringens gentagne besparelser. Sidst på Nationalmuseet, hvor op mod 40 af museets 700 medarbejdere stod til fyring.
Erik S. Christensen, hovedbestyrelsesmedlem og formand for DM Forskning & Formidling
Det er ikke kun de store kulturinstitutioner i København, der rammes af regeringens 2 procent-besparelser (den såkaldte grønthøster). På Vejle Museerne rammer besparelserne en halv medarbejder om året. Museerne rammes dobbelt, fordi kommunerne, hvor en stor del af museernes driftsmidler hentes, også rammes af besparelser.
Museumsområdet, som jeg kender mest til, er et videnstungt område med lovbundne opgaver, som kræver dygtige og rutinerede medarbejdere. Medarbejdere, som agerer i lokalområdet som formidlere og samarbejdspartnere inden for turisme og erhverv. Disse akademiske arbejdspladser bliver en mangelvare, når museerne fyrer medarbejderne og lukker de små museer.
Hvad skal vi udstille i fremtiden?
Heller ikke en tilbageførsel af over en halv mia. til kulturområdet, kan der jubles længe over. Midlerne sikrer ikke driften og de faste stillinger, som er så vigtige for kontinuiteten i en organisation, som har til opgave at fastholde viden om vores fortid. De faste stillinger afløses af usikre og midlertidige ansættelser, som har svært ved at opnå en lokal viden i den korte tid som de er ansat.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvad vi skal udstille og formidle i fremtiden, hvis vi ikke fastholder en stærk lokal indsats i forskning og bevaring af den lokale kulturarv.