Det er tid til status efter fem år i Bruxelles

Af: Rød+Grøn har sendt spørgsmål til Nicolaj Willumsen om arbejdet i EU-parlamentet.

Nikolaj Villumsen har siddet for Enhedslisten i næsten 5 år i EU-Parlamentet

 

Hvor har de største slag stået i de snart fem år, du har siddet i parlamentet?

– Det har helt klart været kampen for klimaet og for beskyttelse af arbejderne. I hver af de kampe har vi både opnået sejre og nederlag. Men alt i alt er det helt klart at det kan betale sig at kæmpe, være synlig og danne alliancer, ikke mindst med klima- og miljøorganisationer og fagbevægelsen.

Hvilke muligheder har der været for at skaffe indflydelse med 1 mandat?

– Der har faktisk været gode muligheder! Vi har formået at sikre at EU’s lovgivning om beskyttelse mod asbest nu er blevet kraftigt forbedret. Det var ikke sket uden Enhedslisten i EU-Parlamentet, og i betragtning af at asbest hvert år slår mindst 90.000 europæere ihjel, er det ikke nogen lille ting. Vi har også fået øge beskyttelsen for sygeplejersker, automekanikere, rengøringsassistenter og mange andre mod en række skadelige stoffer, som de risikerer at blive udsat for, når de går på arbejde.   – På klimafronten har vi i år været med til at forhandle en aftale hjem, der reducerer EU’s klimapåvirkning med lige så meget som hele luftfartssektoren i EU udleder. Langt mere end Danmarks samlede udledninger og altså en markant forbedring for klimaet. Og så er der kampene for bedre vandmiljø, naturbeskyttelse og dyrevelfærd.

Har der været tabte sager?

– Vi kunne desværre ikke stoppe loven om en EU-bestemt mindsteløn. Men heldigvis har den danske regering, efter solidt pres fra både os og fagbevægelsen lagt sag an mod EU for at bryde EU-traktaterne ved at blande sig i løn, der jo i Danmark forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Der har også været en række sager hvor højrefløjen har haft held til at udvande en række initiativer. Lige nu kæmper vi for at få EU-Parlamentet med på at kræve våbenhvile i Gaza. Tænk at man kan være imod det?

Kan du pege på, hvor det har været muligt at skabe samarbejde og rejse bevægelser dels i DK, dels i Europa?

– Det har været afgørende for at få succes med vores daglige kampe, at vi har haft stærke samarbejdspartnere udenfor parlamentet. Gennem det at holde kontakt med organisationerne, skabe debat og opmærksomhed via debatindlæg, deltage aktivt i pressen og sociale medier har vi skabt den opmærksomhed, der ofte er behov for, hvis man vil skabe forandring. Det er hvad vi gjorde i kampen mod asbest. Her var der i starten modstand fra EU-kommissionen, højrefløjen og arbejdsgiverne mod at ændre lovgivningen, men vi blev ved med at pudse fagbevægelsen på de andre partier, fik personhistorier i medierne, var flittige og konkrete i vores forslag, fordi vi havde talt med arbejdere, fagforeninger og eksperter. Vi har sørget for at have styr på indholdet, hele vejen rundt. Det samme prøver vi nu med at få genåbnet udbudsdirektivet, hvor vores mål er at alt offentligt indkøb skal være overenskomstdækket med sociale- og klimaklausuler. Det vil gøre en kæmpe forskel for at skabe ordnede vilkår og stoppe social dumping. Det er en kamp der uden tvivl vil fylde i den kommende EU-valgkamp.

Hvilken rolle har EL spillet i Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre?

– Jeg er først og fremmest glad for at det er lykkedes at skifte navn til The Left – Venstrefløjsgruppen – og har fået en mere klar profil og generelt skabt gode politiske resultater. Som næstformand i gruppen har jeg fået en hel del muligheder for at tegne gruppen. Det har jeg blandt andet brugt i vigtige debatter hernede. Et andet vigtigt værktøj har været at jeg er Venstrefløjsgruppens koordinator i beskæftigelsesudvalget. Det har givet Enhedslisten mulighed for at være firstmover på sagerne, at bringe en del af den danske arbejderbevægelses tilgang med i arbejdet og at sikre at vi fik et klart aftryk på dagsordenen, som vi har gjort det med asbest og kampen mod social dumping.

Hvis EL ikke genvinder mandatet, hvordan vil det så svække venstrealliancen?

– Det vil være et kæmpe tab fordi der dermed ikke vil være en dansk repræsentant i venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet. Det vil ikke mindst svække muligheden for den danske fagbevægelse og miljø- og klimabevægelses muligheder for at blive hørt i EU og presse klimahandling og forbedringer for lønmodtagerne igennem. Det vil være et stort tab. Så lad os bruge alle kræfter på at genvinde mandatet og gerne fordoble vores repræsentation til to.

Danmark har ikke længere et forsvarsforbehold, hvad har det betydet?

– Jeg er bekymret. I Bruxelles tales der åbent om at fjerne landenes mulighed for at sige fra i udenrigs-, og sikkerhedspolitikken. Uden forbeholdet har vi ingen sikkerhed for at blive hørt i en folkeafstemning, hvis det sker. Samtidigt betyder det at vi nu deltager endnu mere i nogle af de programmer, hvor man støtter våbenindustrien med milliarder uden nogen sikkerhed for at deres våben ikke sælges til Saudi Arabien, Israel eller Tyrkiet, der groft krænker international lov og bryder menneskerettighederne. Penge der ellers kunne være brugt langt bedre på at bekæmpe fattigdom.

Har du et godt råd til Per som din efterfølger?

– Nu er Per jo heldigvis en erfaren herre, som har arbejdet med EU-politik før. Så jeg tror han ved at det er virkelig vigtigt, at man skal sætte målrettet ind. Der er flere udvalg i EU-Parlamentet, end der er danske medlemmer. Man kan ikke arbejde på alt. Men til gengæld kan man virkelig opnå resultater ved at arbejde fokuseret og sikre et godt samarbejde med sin politiske gruppe. –  Jeg tror også at det er vigtigt at huske at opbygge og styrke forholdene til samarbejdspartnere både på dansk og europæisk plan, herunder ikke mindst fagbevægelser og miljøorganisationer. Det er en uvurderlig hjælp både for deres indblik, men også i mange af de kampe der skal tages.