Det politiske landskab i Østeuropa

Af:

I mellemkrigstiden var der stærke højrebevægelser og fascistiske partier i Østeuropa. Nu er der atter fremvækst af ekstreme højrepartier. Venstrefløjen nedstammer mest fra de gamle kommunistpartier, der efter murens fald enten brød sammen eller blev forbudt.

Inger V. Johansen og Aksel V. Carlsen

I Polen, Litauen og Ungarn har den nationalistiske og fremmedfjendske højrefløj erobret regeringsmagten med direkte forsøg på at indskrænke de demokratiske rettigheder. I flere EU-lande og i Ukraine fører myndighederne en restriktiv politik mod venstrekræfterne.

Generelt er der i Østeuropa til venstre for socialdemokraterne kun svage kommunistiske eller socialistiske partier. European Left har medlemspartier og associerede partier i mange lande i Østeuropa, men mange er svage. Venstrefløjens partier er indbyrdes præget af politisk uenighed og mangler arbejdere og unge.

Tre undtagelser

I de østeuropæiske EU-lande er det tjekkiske kommunistparti CPBM en undtagelse. Det har længe været et fremtrædende oppositionsparti med 10-18 procent af stemmerne men har i de senere år oplevet en tilbagegang. Samtidig er højrepopulisterne gået frem og har vundet regeringsmagten. CPBM har tre pladser i EU-parlamentet. Det fastholder en kommunistisk tradition uden at være hardcore. Til forskel for de øvrige EU-østlande har Tjekkiet en samfundsmæssig struktur, der minder om Vesteuropas med en udviklet industri og en større arbejderklasse.

Også Slovenien, der er en del af det tidligere Jugoslaven, adskiller sig fra den generelle politiske udvikling i øst. Her er en ny, ung venstrefløj i de senere år vokset frem og har vundet seks pladser i parlamentet. I Moldova har det kommunistiske parti spillet en stor rolle efter Sovjetunionens opløsning.

Baltikum, Belarus og Rusland

I de baltiske lande er kommunisterne forbudt, men virker illegalt. Letlands socialistiske parti er repræsenteret i parlamentet og har i tyve år været i valgalliance med et socialdemokratisk parti, der har overborgmesterposten i Riga. I Litauen findes en mindre, men aktiv Socialistisk Folkefront. I Estland er et par venstreorienterede grupper samlet i Vasak-partiet.

I Belarus samarbejder et hardcore kommunistisk parti tæt med præsident Lukashenko, der undertrykker landets oppositionskræfter, inklusive vort søsterparti “Fair World”, der også udspringer af en kommunistisk tradition.

I Rusland findes flere venstrefløjsgrupper og partier. Et socialdemokratisk og et nationalistisk kommunistparti er repræsenteret i parlamentet. De udtrykker social indignation men samarbejder tæt med Putin. En vifte af kommunistiske, trotskistiske, socialistiske og anarko-syndikalistiske organisationer udgør Ruslands egentlige opposition.