Fremskridtene med klimahandleplanerne er forsvindende små. Undskyldningen fra regeringens side er, at det på grund af corona-krisen er svært at fortsætte forhandlingerne. Sagen er dog, at der heller ikke skete noget, før corona-pandemien lukkede verden ned.
Jon Burgwald, Rød+Grøn
Det virker som evighed siden, at et stort flertal af Folketingets partier indgik aftalen om klimaloven. Aftalen, der er fra december, var en stor sejr for Enhedslisten. Det var kun os og Alternativet, som gik ind i valgkampen med en målsætning om, at udledningen af vores drivhusgasser skal reduceres med 70 procent over de næste 10 år.
Allerede dengang gjorde Enhedslisten det dog klart, at målsætningen kun var første skridt og ikke måtte blive en sovepude for regeringen. Det er nødvendigt med reel handling, som effektivt og drastisk reducerer vores klimabelastning. Derfor var aftalen også, at der skulle indkaldes til forhandlinger af klimahandleplanerne i starten af 2020.
Sender aben videre
I november nedsatte statsministeren – uden at inddrage partierne bag klimaloven i beslutningen – 13 såkaldte klimapartnerskaber, der skulle komme med deres anbefalinger til klimatiltag. Det brugte regeringen som argument (læs: syltekrukke) for ikke at starte forhandlingerne, før klimapartnerskaberne blev præsenteret i midten af marts.
Klimapartnerskaberne, der bestod af toppen af dansk erhvervsliv, har nu fremlagt over 300 konkrete tiltag, som de mener er de rette til at reducere Danmarks klimabelastning. De har, hvad der ikke kan overraske nogen, primært fremlagt tiltag, som ikke belaster dem selv, og hvor det primært er andre sektorer, som skal stå for indsatsen. Der er dog også gode tiltag imellem.
Hvad vil Socialdemokratiet?
I mellemtiden er Klimarådet også kommet med deres anbefalinger. De inkluderer en akutpakke og en bred klimaafgift, der skal dække alle udledninger og stige til 1.500 kr. i 2030. Akutpakken inkluderer blandt andet ophævelse af binding til naturgas, fremrykning af havmølleparker og opjustering af CO2-prisen i de samfundsøkonomiske beregninger. Det sidste er det, som ligger til grund for blandt andet Finansministeriets vurderer af, hvorvidt det kan betale sig at gennemføre forskellige klimatiltag.
Sidst, men ikke mindst, anbefalede Klimarådet også et reduktionsmål for 2025 på 50 til 54 procent. Det vil være et meget ambitiøst mål, som svarer til, at Danmark på bare fem år skal reducere med det, der svarer til cirka hele udledningen fra persontransporten.
Desværre har Socialdemokratiet gjort en dyd ud af ikke at sige, hvad partiet selv vil, men kun hvad de ikke vil. De er imod en bred afgift på udledning af drivhusgasser, som stiger til 1.500 kr. De er imod den høje målsætning i 2025, og de er imod en flyafgift. Indtil vi kommer i gang med forhandlingerne, er der ingen, der aner, hvad Socialdemokratiet rent faktisk vil.