Fattigdom, krige, klimaændringer og befolkningstilvækst er de fire dybereliggende årsager til flygtningestrømmene fra Afrika og Mellemøsten til Europa. Tid, planlægning og internationalt samarbejde er centrale løsninger.
Jørn Boye Nielsen, medlem af RIKOs bestyrelse
Store årgange af unge sidder fast i Afrika og Mellemøsten i samfund, der ikke kan give dem arbejde eller uddannelse. De føler, at der ikke er håb om bedring i deres situation. Og som Holger Bernt Hansen (tid. Leder af Afrikastudier, KU) siger:
– Folk får nogle forventninger, når de ser på nettet, hvordan folk lever andre steder. Så kommer spørgsmålet: “Hvorfor har vi det sådan her?” Og så tager folk afsted trods risikoen.
Middelhavet er skillelinjen: De unge afrikanere opfatter Europa som et sted med plads, rigdom og muligheder; deres egne lande som fattige og uden muligheder. Det er de nye kommunikationssystemer, bl.a. mobiltelefoner og sociale medier, der viser dem mulighederne mod nord.
Hvordan tackles fattigdommen, og hvad kan EU (herunder Danmark) og verden gøre? En præmis er naturligvis, at fattigdomsproblemet kun kan løses i et ligeværdigt samarbejde med landene i Nordafrika og Mellemøsten. Når det er sagt, må man tage fat på implementeringen af en “Marshallplan” for området. Helst i samarbejde med resten af verden: Kina, Indien, Rusland, og naturligvis FN-systemet. Der skal store midler til – også et kig på, om eksisterende handelsrestriktioner kan fjernes.
Krig, klimakrise og demografiske ændringer
Folk flygter også på grund af krige og interne, voldelige konflikter. EU og FN skal udrustes langt bedre til at kunne gå ind med langvarigt diplomati og konfliktløsning for at opnå og finde løsninger på konflikterne. Det kræver konfliktløsningskompetencer langvarig diplomatisk involvering og vedholdenhed.
Klimaændringerne er en tredje central årsag til de mange flygtende. Et særlig udvidet internationalt beredskab i forhold til i dag skal etableres med henblik på at sikre klimaramte lande.
Hvis man sammenligner f.eks. Nordafrika og Mellemøstens befolkning i 2015 og 2050 med Europas befolkningsudvikling, ser man en modsatrettet tendens.
I Nordafrika og Mellemøsten vil befolkningstallet gå fra 481 millioner til 750 millioner. I Europa vil antallet af indbyggere falde fra 738 millioner til 707 millioner (kilde: FN, 2015, Population Projections).
Vi har altså en demografisk tendens, en befolkningsvækst, der er enorm i Nordafrika og Mellemøsten i forhold til Europa.
Det samlede befolkningstal for Afrika er vurderet til 1,186 milliarder i 2015 mod 2,478 milliarder i 2050.
Store problemer tager tid at løse
Hvis Europa ikke langt stærkere støtter udviklingen i Afrika, kan flygtningestrømme i større stil næppe undgås. Der er mindst tre principper, der skal anvendes konsekvent:
Flygtningekrisen kan ikke løses af nationalstaterne, men kun ved internationalt samarbejde ved inddragelse af EU og FN. Internationale problemer (dvs. grænseoverskridende problemer) skal løses internationalt. Nationale problemer som integration nationalt.
Det tager lang tid at løse de grundlæggende problemer– tid og planlægning må være ledende principper. Og politikerne må lære, at udvikling og løsninger tager tid.
Menneskerettighederne og lighedsprincipper må respekteres i nationale lovgivninger. I øjeblikket skrider det, også i lande som Danmark.