Regeringen og Dansk Folkeparti har nedsat arvebeskatningen fra 15 til 5 procent for arvinger til familieejede virksomheder. Det er et af de klareste eksempler på, at pengemagt og politik smelter sammen i en uskøn blanding. Heldigvis er der enighed i oppositionen om at rulle loven tilbage efter et valg.eHeldig
Rune Lund, skatteordfører
Det koster ifølge Skatteministeriet knapt én mia. kr. om året, at Løkke og co. har sænket arvebeskatningen. Dokumentationen for, at det skulle gavne beskæftigelse og vækst, er fraværende. Til gengæld gavner skattenedsættelsen helt sikkert dem, der har allermest, herunder arvinger til de kæmpestore, familieejede virksomheder.
Nedsættelsen kom i forlængelse af en af de mest koordinerede lobby-kampagner, vi har set i Danmark. Den var styret af nogle af landets største familieejede virksomheder, blandt andet Danfoss, Ecco, Bestseller og Jysk. Nedsættelsen fra 15 til 5 procent er et af de klareste eksempler på, at pengemagt og politik smelter sammen i en uskøn blanding også i lille Danmark.
Oppositionen vil sløjfe arverabatten
Det bliver ikke kønnere af, at flere af virksomhederne bag lobby-kampagnen sponsorerer partier i blå blok. Hvor mange penge, virksomhederne har smidt i de borgerliges valgkamp, ved vi ikke på grund af den manglende åbenhed om partistøtte. Vi ved kun, at det er over 20.000 kr.
Den glædelige nyhed er, at en samlet opposition ønsker at rulle rabatten på arveafgift tilbage. Det vil give ca. én mia. kr. mere om året til velfærd. Alt andet ville også være urimeligt. Vores samfundsmodel bygger på, at alle skal betale til fællesskabet. Det skal naturligvis også gælde dem, der er født ind i en rig familie.
Enigheden i oppositionen på dette område er et lille skridt i den rigtige retning. De borgerlige har siden valget i juni 2015 gennemført skatte- og afgiftsnedsættelser, som vil koste 21,7 mia. kr. hvert eneste år. Når de påstår, at der ikke er råd til velfærd, så er en stor del af forklaringen, at de selv har brugt pengene på lavere skatter. Skatter, som primært er kommet dem til gode, der i forvejen har og tjener mest.