Selvom valget (i skrivende stund) endnu ikke er udskrevet, har der været gang i paneldebatterne længe. Inden påske prøvede en række kandidater kræfter med hinanden på Christianshavn.
Gunna Starck, Rød+Grøn
For mange år siden sad jeg på B & W i et panel med Susanne Bjerrehus, der opstillede til Folketinget for Konservative. På et tidspunkt sagde hun, at der var jo nok ikke mange stemmer at hente på B & W, så hun kunne lige så godt sige, hvad hun mente.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg var til valgmøde på Christianshavn den 10. april og hørte kandidaten fra Liberal Alliance. Der var ren røv at trutte i: Væk med folkeskolen, sygehuse, børnehaver, affaldssortering, almenyttigt byggeri, hvilke biler, man må køre i, og alt det selvpiskeri. Markedskræfterne ville skabe paradis på jord. Rent politisk selvmord på Christianshavn, hvis man altså troede, at der var stemmer at hente.
I paneldebatter er alle grønne
Christianshavns Lokaludvalg arrangerede valgmødet. Lars Trier Mogensen var ordstyrer, og alle kunne indlede om deres mærkesager i to minutter Derefter var der spørgsmål fra salen, hvor publikum og panelet skulle forholde sig til sig til temaet “byudvikling i København”, herunder emnerne bolig- og trafikpolitik, miljø- og klimapolitik samt uddannelsespolitik. Det lod panelet sig ikke forstyrre af, eller også så de først temaet, da de kom til mødet.
En lille måned tidligere havde Indre By Lokaludvalg afholdt et tilsvarende møde. To meget forskellige møder, for i Indre By var panelet fra højre til venstre det grønneste, jeg nogensinde har hørt.
På Christianshavn derimod havde de boligpolitik som deres mærkesag, og der var ikke meget grønt i paneldeltagernes oplæg. Bortset fra klimaskeptikeren fra LA var alle selvfølgelig utroligt grønne, når de blev spurgt.
Riskær på banen
Den gode dialektiker interesserer sig lige så meget for det, der ikke bliver sagt, som for det, der bliver sagt. Bemærkelsesværdigt var det, at asyl, udlændinge, indvandring og ghettoer ikke blev nævnt bortset fra et enkelt pip fra Radikale om børn i Sandholm. Regeringens sundhedsreform var der heller ikke nogen, der følte trang til hverken at forsvare eller angribe.
Klaus Riskær var der også. Han havde – i øvrigt ret fornuftige – svar på det hele og havde svært ved at skjule, hvor tåbelige, han syntes de andre (især højre side) var. Men han blev helt ydmyg i sin afslutningsreplik, hvor han så mindeligt bad om folks støtte, så han kunne få sit kredsmandat.
Generelt var niveauet ikke højt. Flere havde svært ved at finde ud af, hvad Folketinget bestemmer og hvad kommunalbestyrelsen bestemmer. Ligeledes var kendskabet til boliglovgivningen og mekanismerne på boligmarkedet bemærkelsesværdigt ringe, når nu boligpolitikken var deres mærkesag.
Heldigvis hørte vores Jette Gottlieb til i den seriøse ende. Hun forholdt sig til de angivne emner og fik også problematiseret budgetloven.