Det var positivt, at den samlede offentlige fagbevægelse havde styrke til at sætte foden ned og sige fra over for presset for fortsatte forringelser. Mindre positivt var det, at det ikke lykkedes at sikre lærerne en arbejdstidsaftale. I stedet er der nu lagt op til en kommission, der skal undersøge hvordan aftaler omkring lærernes arbejdstid kan understøtte kvaliteten i arbejdet.
Jeppe Jensen, tillidsrepræsentant i Uddannelsesforbundet
Der er stor skuffelse og frustration blandt lærerne, som på baggrund af den fælles bevægelse havde håbet på, at det denne gang skulle lykkes.
Nu følger der en afstemning, og det vil vise sig, om frustrationerne og kampviljen er store nok til, at lærerne vil stemme aftalen ned, så vi får en isoleret konflikt på lærerområdet, eller lærerne vælger en mere pragmatisk vej og vil prøve at udnytte de muligheder, der ligger i aftalen, til at presse på for forbedringer.
Flere og bedre lokalaftaler
Uanset resultatet af afstemningen står det klart, at der ikke er tilfredshed med resultatet. Så kampen fortsætter. Allerede nu ser det ud til, at overenskomstforløbet har betydet, at det kan blive nemmere at opnå mere brugbare lokalaftaler. En del kommuner har allerede tilkendegivet, at de ønsker at starte forhandlinger med lærerne om lokale aftaler, og flere vil uden tvivl følge.
De steder, hvor det er sværere, håber vi at kunne bruge musketer-eden og opbakningen fra de øvrige faggrupper til at skabe et pres. I mangel af centrale aftaler er lokale aftaler en mulighed for at skabe en bevægelse og et grundlag for overenskomstforhandlingerne i 2021.
Vi håber, at den øvrige offentlige fagbevægelse vil bakke op om vores fortsatte kamp, og ligesom i Aalborg i fællesskab vil henvende sig til borgmesteren og opfordre til at starte forhandlinger om en arbejdstidsaftale med lærerne.
Et lignende initiativ er i gang i København, og vi håber flere vil følge med.
Vi går forrest i kampen
Det er dog også nødvendigt at sige, at der er grænser for, hvor langt vi kan nå med lokale aftaler. Bedre lokale aftaler er et afsæt for ny optimisme og aktivitet, men hvis der virkelig skal rykkes ved rammerne for vores arbejdsvilkår, kræver det et opgør med den nyliberale nedskæringspolitik og New Public Management. Vi er nødt til at forbinde kampen for ordentlige arbejdsforhold med kampen for velfærd og et opgør med “nødvendighedens politik”.
Som Enhedslisten-medlemmer vil vi gå forrest i kampen, uanset hvad resultatet bliver af afstemningen. Bliver der en konflikt, vil vi være at finde i allerforreste række. Uanset hvad vil vi gøre, hvad vi kan for at fortsætte den kampvilje og det sammenhold på tværs af faggrupper, som er et af de vigtigste resultater af OK18-forløbet.