Danmarks drikkevand har historisk været noget af det reneste i verden. Vi renser ikke drikkevandet eller tilsætter klor til det: Vi drikker det, som det er, nemlig rent. Men årtiers underprioritering af beskyttelsen af vores drikkevand og misforstået hensyntagen til landbrugets giftglæde har sat vandet under pres.
Jon Burgwald og Ida Søndergaard, miljøpolitiske rådgivere
Miljøstyrelsen har fundet problematiske pesticider i grundvandsboringer, hvor der i flere tilfælde er tale om en overskridelse af grænseværdierne. Det er blandt andet kommet frem, at danskerne i årevis har drukket vand, der indeholder stoffet desphenylchloridazon. Det er et restprodukt af det aktive ukrudtsbekæmpende stof chloridazon, som primært blev brugt i årene 1964 til 1996. Selvom midlet har været forbudt i over 20 år, findes det altså fortsat foruroligende mange steder i grundvandet i markante koncentrationer.
Pengepungen vigtigere end vandet
Forureningen med stoffet desphenylchloridazon blev udelukkende opdaget ved en tilfældighed ved en boring i Region Syddanmark sidste år. Indtil da var der ikke blevet målt efter stoffet i grundvandet. Det viser med alt tydelighed, at der ikke er styr på kontrollen med vores drikkevand, når så store problemer kun bliver opdaget ved et tilfælde.
– Alt tyder på, at vi står med den mest omfattende grundvandsforurening i Danmark nogensinde, mener Carl-Emil Larsen, der er direktør i interesseorganisationen DANVA.
Alligevel mener minister Esben Lunde Larsen ikke, at der er grund til bekymring eller behov for at ændre på landbrugets brug af sprøjtegifte. Det centrale udgangspunkt for ministeren og Landbrug & Fødevarer er, at når indholdet af sprøjtemidler er under grænseværdien, så er vandet rent. Det er med andre ord fint at fylde drikkevandet op med pesticider lige til grænsen – også selvom ny forskning hele tiden viser, at det er skadeligere, end man oprindeligt har antaget.
De mange sager om forurening af drikkevandet har fået flere kommuner til at forsøge sig med sprøjteforbud i områder, særligt omkring grundvandsboringer. Landbrugets lobbyorganisation, Landbrug og Fødevarer, bekæmper dog forbuddene med næb og kløer og er af den holdning, at deres medlemmers pengepung er vigtigere end rent drikkevand. Derfor hiver organisationen systematisk kommuner, der vil indføre sprøjteforbud i sårbare områder, for Miljø-og Fødevareklagenævnet.
Lokal sejr over giften
Kort før jul gav Miljøklagenævnet dog grønt lys til Egedal kommune til fortsat forbud mod gift på sårbare jorde. Egedal var den første kommune, der for at beskytte grundvandet forbød brug af sprøjtegifte nær en vandboring. Miljøklagenævnets afgørelse har Landbrug & Fødevarer nu besluttet at få afprøvet i retten, da de mener, sagen er principiel.
De aktuelle og kommende sager ved klagenævn og domstole er vigtige for, om vi danskere fremover skal have rent, pesticidfrit drikkevand. Når der hele tiden kommer nye oplysninger frem, som viser, at sprøjtegifte er farligere, end man oprindeligt troede, er det tydeligt, at vi ikke kan fortsætte det store gifteksperiment med vores natur, drikkevand og helbred. Derfor arbejder Enhedslisten ihærdigt på at få forbudt de værste sprøjtegifte og i løbet af de næste år få udfaset alle sprøjtegifte i Danmark. Det er en kamp, vi fra Christiansborg lægger mange kræfter i. Men den stærke landbrugslobby vil det anderledes, og det bliver en lang, sej kamp. Derfor er det vigtigt, at der sættes ind på flere kanter, og at Enhedslistens byrødder i kommunerne sideløbende kæmper lokalt for at indføre sprøjteforbud i sårbare områder, som man blandt andet har gjort i Egedal, Sønderborg, Aalborg og Aarhus.