Det vakte international begejstring, da den kurdiske by Kobane blev befriet fra Islamisk Stats belejring. Tilbage er resterne af en by, der reelt er tilintetgjort. Det fortæller Adem Uzun fra den kurdiske Nationalkongres, der har besøgt Danmark for at hente støtte til genopbygningen af Kobane.
Eva Flyvholm, forsvarspolitisk ordfører, og Necati Harmankaya, medlem af
Kobane Reconstruction Board
Da Islamisk Stat angreb Kobane sidste år, flygtede de fleste indbyggere til nabolandet Tyrkiet, mens et mindre antal drog videre på den farlige vej til Europa. Nu er flygtningene begyndt at vende tilbage til den krigshærgede by.
– Dagligt vender 2-3000 mennesker tomhændet hjem til Kobane. Her er ingen huse længere, ingen hospitaler eller skoler, hvilket gør hverdagen stort set umulig for indbyggerne, forklarer Adem Uzun.
Det er især Tyrkiets embargo og blokade for nødhjælp, der gør det svært at genopbygge byen. Dog er der nu kommet en sikker korridor fra det irakiske Kurdistan, så det er muligt for internationale organisationer at komme igennem med noget hjælp. Langt den største støtte kommer fra kurdere over hele verden, der samler ind til genopbygningen.
Ufred og nyvalg i Tyrkiet
Der er flere ting, der skal lykkes, hvis Kobane atter skal blive beboelig. Det handler både om at sikre genopbygningen af byen og at styrke de kurdiske forsvarsstyrker, der kæmper mod Islamisk Stat.
Det helt store problem lige nu er, at Tyrkiet, med præsident Erdogan i spidsen, har indledt et angreb på kurderne både i Tyrkiet og i de kurdiske områder i Syrien. Angrebet er ikke kun et tilbageslag for freden mellem tyrkere og kurdere, det svækker også kampen mod Islamisk Stat.
– Vi kan stadig forsvare grænserne, men vi har brug for hjælp fra koalitionen. Og vi har brug for, at vores naboer ikke svækker kurdernes kamp mod Islamisk Stat, siger Adem Uzun.
Det er imidlertid ikke lige så let at overbevise Tyrkiet om Kobanes betydning for regionens sikkerhed. I mellemtiden nyder Islamisk Stat godt af Tyrkiets manglende vilje til at imødekomme kurdernes fremstrakte hånd.
Tyrkiets angreb på kurderne skal ses i lyset af, at det tyrkiske parlamentsvalg i juni gav kurderne en voldsom fremgang og fratog Erdogans parti, AKP, dets absolutte flertal. Derfor har Erdogan også udskrevet nyvalg, der afholdes 1. november. Op til valget har premierminister Ahmet Davutoglu erklæret, at Tyrkiet har brug for en stærk regering, bestående af et enkelt parti, som kan bekæmpe “terror” fra militante kurdere.
Danmark må presse Tyrkiet
Under sit besøg i Danmark inviterede Enhedslisten Adem Uzun med til et møde i Folketingets udenrigsudvalg, hvor han opfordrede til at hjælpe med genopbygningen af Kobane – men også til at lægge politisk pres på Erdogan for at genoptage fredsforhandlingerne i Tyrkiet. Han bad Danmark om at sende observatører til det kommende tyrkiske valg og engagere sig i at mægle i en ny fredsproces mellem kurderne og Erdogan.
– Vi er nødt til at hjælpe begge partier til våbenhvile og få gang i fredsforhandlingerne. Der er valg i Tyrkiet om få uger, og der skal ikke være krig igen bagefter, slutter Adem Uzun.