“Der iværksættes forsøg med karakterfri uddannelser på universiteterne, professionsuddannelser og erhvervsakademier, som de enkelte uddannelser frivilligt kan ansøge om deltagelse i. De deltagende uddannelser vil i stedet for karakterer arbejde med mundtlig og skriftlig feedback til eksaminer og øget vejledning.”
Uddrag af forslag nr. 31, “Drop karakterræset”
Begrundelse ved uddannelses- og forskningsordfører Eva Flyvholm:
Forsøg med karakterfri uddannelser skal flytte opmærksomhed fra stressende karakterræs med snævert fokus på eksamener til bedre læring og fordybelse for fagets skyld. Vores uddannelser er til for, at unge kan lære og vokse – ikke for at producere kanonføde til konkurrencestaten. Derfor skal læring vægtes højere end bedømmelse.
Undersøgelser viser, at et evalueringssystem baseret primært på karakterer ikke udgør de bedste rammer for læring. Herhjemme har en stor rundspørge foretaget af Danske Gymnasieelevers Sammenslutning dokumenteret, at karakterer skaber en præstationskultur, hvor knap hver tredje elev undlader at række hånden op af frygt for at sige noget forkert. Tre ud af fire elever giver udtryk for, at de får mere ud af andre typer evaluering end karakterer. Hver anden elev foretrækker skriftlige kommentarer, mens hver fjerde foretrækker mundtlig feedback.
Alt i alt er der meget at vinde ved at give universiteter og studerende mulighed for frit at vælge andre evalueringsformer end karakterer.
Anmeldelse ved Sana Mahin Doost:Det er positivt at give de enkelte uddannelser fleksibilitet til at vælge en ordning, hvor karakterer erstattes af andre former for feedback. Her er det er dog vigtigt, at uddannelserne tilføres flere midler, da feedback og vejledning er omkostningstungt.
Formålet med løbende respons er at blive dygtigere og opnå ny viden. Her er karakterer ikke nødvendigvis det bedste redskab. Feedback, som kan variere i form, er et bedre redskab, som derfor skal prioriteres højere.
Problemet med karakterer er, at de igennem uddannelsessystemet bliver et mål i sig selv frem for et værktøj, der kan give en indikation af, hvor i læringsprocessen man befinder sig. Karakterer er derimod ikke nødvendigvis et onde i sig selv – men det forudsætter, at det bruges rigtigt.
Vi mener, at den foreslåede ordning kan gøres mere fleksibel, hvis man giver mulighed for at arbejde med, hvordan karakterer og feedback bruges i et bedre samspil, end tilfældet er i dag. Man skal ikke nødvendigvis bare fjerne karaktererne fuldkommen, men skabe en forståelse for udfordringerne med karakterer i forhold til læring og for, at karakterfri eksaminer ikke er ’lettere’ eksaminer, som mange desværre tror i dag.
Grundlæggende er vi er enige i forslagets formål om at øge læringen og stoppe præstationslogikkerne. Vi mener dog, at ordningen skal gøres mere fleksibel, så de lokale fagmiljøer kan arbejde aktivt med logikkerne, der ikke nødvendigvis forsvinder, hvis man fjerner karaktererne på universitetet. Hvis man vil de uhensigtsmæssige konkurrence- og præstationslogikker til livs, så skal man arbejde aktivt med selve formålet med karakterer og feedback.
Sana Mahin Doost er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd. Hun læser statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor hun tidligere har været næstformand i Studenterrådet.