“Gennem en mindre ændring af Biblioteksloven skal biblioteker eller nye dele-økonomiske centraler gives øget mulighed for at udvide bibliotekernes hidtidige aktiviteter til mange flere områder. De skal have mulighed for at oprette og drive afdelinger med tøjbiblioteker, værktøjsbiblioteker, legetøjsbiblioteker, cykelbiblioteker, og hvad de ellers kan finde på, som borgerne efterspørger.”
Uddrag af forslag nr. 13, “Mere deleøkonomi”
Begrundelse ved klima- og miljøordfører Maria Gjerding:
Danskernes forbrug er ikke bæredygtigt. Hvis vi bliver bedre til at deles om ting, så kan vi reducere vores forbrug uden at gå ned i levestandard. Derfor skal vi lade det offentlige nytænke Danmarks biblioteker, så de ikke blot udlåner bøger, men også eksempelvis værktøj, cykler, festtøj og babytøj.
Den nye type bibliotek vil give os adgang til ting, vi alligevel kun bruger sjældent. De vil gøre livet lettere for småbørnsforældre, som løbende kan låne tøj til babyen, der jo vokser ind i en ny størrelse på få uger. Det hele bliver gratis, og derfor vil vi kunne klare os med en lavere indtægt. Vi vil derfor kunne vælge at arbejde mindre og i stedet bruge tiden på familie, venner eller fritidsinteresser.
De ny biblioteker skal inddrage lokalsamfundene, men forblive offentlige. Eksempelvis Ubers pirattaxakørsel viser, at deleøkonomi kan misbruges af private. Men den form for offentlig deleøkonomi, hvor vi simpelthen ejer ting i fællesskab, kan ikke udnyttes på samme måde. Det er kernen i vores forslag om en slags biblioteker-for-alting.
Anmeldelse ved Susanne Krogh Petersen:
Deleøkonomien kan blive en væsentlig faktor for nedbringelse af vores samlede forbrug. I den sammenhæng er Enhedslistens forslag både betimeligt og interessant. Men hvor bibliotekerne er grundlagt på en demokratisk kongstanke om fri og lige adgang til viden og dannelse som grundlag for demokratiet selv, er deleøkonomien for samfundet et spørgsmål om ressourceoptimering og effektivitet. Det giver derfor samfundsmæssig mening at medvirke til etablering af deleøkonomi som generel forbrugsmetode.
I stedet for at etablere offentligt finansierede centraler kunne man gennem erhvervsfremmesystemet medvirke til fremkomsten af forretningsmodeller og virksomheder, som kan eksperimentere med privat finansierede modeller.
Der er nemlig allerede mange eksperimenter i gang “derude”. Det, vi i højere grad end noget andet har brug for, er en fokuseret indsats, der vidensopsamler og -spreder mellem de forskellige iværksættere, der benytter sig af deleøkonomiske forretningsmodeller. Vi har brug for kapital og forretningskompetencer, der kan styrke dem. Og vi har brug for nænsom opmærksomhed på, hvorvidt vores eksisterende lovgivning kan håndtere disse nye måder at tænke forretning på.
Jeg ville derfor, hvor meget jeg end holder af bibliotekerne, ikke lægge deleøkonomien i hænderne på en enkelt centralt styret aktør, men lade den enorme kreativitet og virketrang, der findes i iværksætterdanmark, komme til endnu større udfoldelse.
Susanne Krogh Petersen er kvinden bag tøjbiblioteket Chare og iværksætterkonsulent i Væksthus Hovedstadsregionen.