Regeringens ældreform: ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt” eller snarere ”en plejereform for ældre” er præget af liberalistisk politik. Socialdemokratiet har ikke fået meget igennem fx en styrkelse af ældre borgeres rettigheder.
I regeringens ældrereform skal ”Helhedsplejen” være konkurrenceudsat, sådan at borgeren har ”frit valg”. Og der skal skabes gode rammer for, at private aktører kan være med til at udvikle vores ældrepleje. Med helhedsplejen udvides det frie valg til ikke alene at være et valg mellem kommunale og private aktører, men også et valg omkring, hvordan hverdagens hjælp og pleje skal tilrettelægges.
Men er der frit valg mellem en god, mindre god og dårlig pleje? Nej, det giver ingen mening. ”Frit valg” handler ikke om kvalitet, det er ren ideologi og afdemokratisering.
Lokalplejehjem vil være underlagt kommunalt ejerskab, men får de samme muligheder som private friplejehjem og kan tilbyde tilkøbsydelser.
De nye plejehjem skal drives med ”mere lokal frihed, ansvar og engagement. Det skal bidrage til, at plejehjemmene i højere grad tager farve af lokalområdet og gøre plejehjemmene til et mere hjemligt sted for de ældre, som bor der.”
Man må regne med at tilkøbsydelser vil være en stor del af de private eller lokale plejehjems tilbud. Men mulighed for tilkøb kræver, at der er en stærk basisydelse, både i hjemmeplejen og på plejehjemmet, hvis ikke uligheden blandt ældre skal vokse vildt.
Opsparinger og forsikringer duer ikke i ældreplejen
Ifølge Bent Greve, som er professor og velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, er ældreomsorg en universel ydelse i Danmark, og det er radikalt anderledes, hvis dele af ydelserne fremover skal betales gennem en privat opsparing og ikke skatten.
Han fremfører, at ikke alle får brug for ældrepleje, andre vil få brug for mere end de evt. har sparet op/forsikret sig til. Det er faktisk kun 11 procent af borgere 65+, der får hjemmehjælp.
Hvis de, der ikke får brug for den dyrt opsparede ældrepleje, og ikke får penge tilbage (heller ikke arvingerne), så kan det blot sammenlignes med en indkomstskat – blot med et nyt navn (tilkøb).
Hvis det handler om individuelt obligatorisk forsikring ud fra risikovurdering, så er det administrativt dyrt, og nogle vil skulle betale mere end andre – de “dårlige” får vanskeligere ved at få en god dækning. Det øger dermed uligheden i adgang til basale velfærdsydelser.
Desuden giver tilkøb også nye afgræsnings- og administrationsproblemer.
Krav
Forslaget til ældrereform er ikke udmøntet i en egentlig lovtekst. Djævlen kommer derfor til at ligge i detaljen.
Enhedslisten, de ældre, de pårørende og de ansatte skal sikre, at reformen i hvert fald indeholder:
Garanti for en statslig (via bloktilskud) finansiering af ældreomsorgen i hele landet, der genopretter niveauet og både følger med demografien, inflationen og den generelle velfærdsudvikling i samfundet.
Gennemfører ideerne om medarbejderorganisering i selvstyrende teams, der planlægger plejeindsatsen i samarbejde med de ældre (og evt. pårørende) ud fra den ældres ønsker og behov – men med et indbygget retskrav for den ældre til en række klart definerede grundydelser, samt en ”fritvalgspulje” / ”klippekort”.
Afskaffer muligheden for at drive profit-virksomheder i ældreplejen. Skattefinansieringen af ældreomsorg skal ikke bruges på profit til investorer. Reducering af ulighed i alderdommen. Offentligt organiserede tilkøb peger her i den forkerte retning.
Gennem massive investeringer i bedre løn- og arbejdsforhold samt uddannelse og efteruddannelse sikrer den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til en sådan udvikling.
WHO: ”Et længere liv, et sundere liv uden sygdom, et rigere liv med god livskvalitet og lighed i sundhed”
SÆPU vil i den kommende tid og på landsmødet den 13. marts arbejde med, hvilke spørgsmål og krav vi konkret kan stille til reformen.