D. 30. januar 2024 præsenterede SVM-regeringen sin ældrereform: ”Du bliver aldrig for gammel til at have det godt”: Faste selvstyrende teams, bedre forhold for SOSU-elever og ny visitationsmodel med fokus på helhedspleje. Samlet set er der gode elementer, dog uden konkrete forslag – og dertil en øget markedsgørelse.
”Det er nødvendigt at lægge ideologierne til side for at løse udfordringerne…”. Det er udgangspunktet for regeringens arbejde med ældrepolitikken. Det er så ikke det, der er virkeligheden i denne reform. Og den løser heller ikke udfordringerne.
Det mest detaljeret beskrevne område i reformen er markedsgørelse: Ligestilling af offentlige og private leverandører (offentlig service er åbenbart en leverance til borgerne og dermed ligestillet med privat). Frit valg handler her primært om, at private udbydere skal have bedre adgang til velfærdsområdet. Regeringen er dog godt klar over, at ”minuttyranniets” årsag ligger i, at det skal være muligt at måle detaljeret på udbud til private. Derfor gør de meget ud af, at det er helhedspleje, der skal udbydes.
De tre vigtigste problemstillinger på ældreområdet er:
Den voldsomt stigende ulighed i alderdommen. Alt for få især uddannede medarbejdere i ældreplejen, hvis årsag er mangesidig underfinansiering.
Der er lavet en bred aftale om initiativer til at skaffe flere uddannede, som er delvist finansieret af statslige midler. Desuden skæmmes reformen af en aftale om at rekruttere og uddanne medarbejdere fra den anden side af jorden. Mange andre udfordringerne berøres ikke.
Der er også lige smuttet 6,25 mia. kr. i skattelettelser med i reformen for at få flere i arbejde. Det er i høj grad ideologisk, idet den bagvedliggende holdning er den nyliberalistiske teori, at mindre skat får folk til at arbejde mere, især dem med store indkomster.
Der er endvidere en række mangler.
Flere love forhindrer helhedspleje
Der mangler en kobling mellem den sociale og sundhedsmæssige indsats, mellem social-, sundheds- og serviceloven, mellem regioner og kommuner. Den lovmæssige forvirring er total: træning, genoptræning, vedligeholdelsestræning, selvtræning.
Det omtales i forskellige paragraffer i forskellige love. Sundhedsloven taler om genoptræning. Det samme gør serviceloven. Vedligeholdelsestræning og selvtræning hører til sociallovgivningen.
Implementering
Det er målet, at ældrereformen træder i kraft 1. juli 2025. Dog med mulighed for at lave såkaldte Lokalplejehjem fra 1. januar 2025 (plejehjem med mulighed for tilkøb).
Regeringen foreslår, at der afsættes en milliard kroner fra 2027. I gennemsnit 10 millioner pr. kommune til et mærkbart kvalitetsløft af ældreplejen. Der er alene i 2024 sparet det dobbelte. I perioden til 2027 afsættes 200 millioner om året til implementering af loven. Reformen er klart underfinansieret.
De manglende timer kommer ikke tilbage
Der er over de sidst år skåret 3.378 SOSU’er, svarende til 6.500.000 timer. Disse timer kommer ikke tilbage. Og der mangler ca. 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere frem til 2030.
Det meget tvivlsom om de nævnte skattelettelser på 6,25 milliarder kr.vil give flere sundhedsmedarbejdere.
Bestyrelse er klageadgang og kontrol
Der kommer ikke bestyrelser, bestående af beboere og pårørende, på kommunale plejehjem, således som Enhedslisten har foreslået. Der kommer kun bestyrelser på lokalplejehjem, der er hybrid mellem friplejehjem og kommunale plejehjem.
Loven er først fuldt indfaset om tre år
I mellemtiden må de ældre risikere at være udsat for dårlig pleje.
SÆPU vil i den kommende tid og på landsmødet den 13. marts arbejde med, hvilke spørgsmål og krav, vi konkret kan stille til reformen.