NATO dominerer verdens eksport af våben

Af:

Hele 56 procent af verdens samlede våbeneksport står NATO-landene for. Det viser nye tal fra SIPRI, det svenske institut for fredsforskning.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Langs grænsen mellem Tyrkiet og Syrien kører nogle meget avancerede maskiner rundt. De både sporer og skyder på flygtninge, der forsøger at komme over grænsen. I Yemen bomber saudiarabiske bombefly dag efter dag, og dronerne svirrer i luften.

Database over dødelighedDet er USA og EU, der har leveret våbnene. Faktisk er alle de europæiske lande med, når det gælder eksport af de våben, der er grundlag for krige.

Det svenske institut for fredsforskning SIPRI opdaterede sit register over våbenhandler den 18. marts i år. Selvom mange våbenhandler er lyssky, er SIPRIs database oplysende og imponerende. I stedet for at regne i dollars eller euro, så har de defineret deres egen enhed for, hvordan man bedst tæller våben: TIV, der måler et våbens militære kapacitet mere præcist end salgsprisen. Billige våben kan jo være mere dødelige end dyre, og måske er der skjulte finansielle aftaler. Så SIRPIs enhed giver et langt klarere billede af verdens våbenhandel, og tallene for 2016-17 er alt andet end opmuntrende (se listen her på siden).

Dødens købmænd kommer fra VestenEuropæerne er glade for, at vi har fred, og til tider kaldes EU ligefrem for “fredens projekt”. Mens vi muligvis har fred herhjemme, er EU-landene imidlertid store våbeneksportører. På verdensplan er Frankrig nummer tre, Tyskland nummer fire, Storbritannien nummer syv, Holland nummer otte, Italien nummer ni og Spanien nummer ti. Tilsammen er disse landes våbeneksport væsentligt større end Ruslands.Samlet set står NATO-landene står for over halvdelen af verdens våbeneksport. Oveni kommer eksport fra lande som Schweitz, Sverige og ikke mindst Israel, der er tæt knyttet til NATO. Rusland og Kina er heller ikke uskyldige – de står for godt en fjerdedel af verdens våbenhandel – men dødens købmænd kommer fra Vesten.

De eksporterede våben ender i brændpunkter: Mellemøsten og Asien omkring det sydkinesiske hav. Formentlig er en stor del af våbeneksporten til Syrien ikke registreret. Verdens største våbenimportør er Saudi-Arabien, der i øjeblikket bryder et utal af menneskerettigheder i en blodig overfaldskrig på nabolandet Yemen.

Danmark opruster også

Danmark er endnu kun en lille dreng, der leger med de store og altid først og fremmest skal være venner med den største i klubben: USA. Men vi er på samme vej, som landene øverst på SIPRIs oversigt.

Med det dugfriske forsvarsforlig, som både regeringen, DF, Socialdemokraterne og Radikale stod bag, har Danmark netop sat gang i en oprustning. Forliget vil give “et substantielt løft” på 20 procent til forsvarsbudgetterne – det er adskillige milliarder – og vi gør storebror USA glade ved at købe deres kampfly. Som medlem af EU er Danmark også med til at betale de 82 pansrede Cobra 2-maskiner, der bevogter den nybyggede mur mellem Syrien og Tyrkiet, og som skal forhindre folk i at flygte. De penge kommer dog ikke fra forsvarsbudgettet. De kommer fra u-landsstøtten.