Selskabet for Arbejdshistorie kaster lys over fællesskaber, der handler om andet og mere end den omstridte “danskhed”.
Mads Bruun Pedersen, Selskabet for Arbejderhistorie
Revolution! Det forkætrede fænomen var på plakaten, da Selskabet for Arbejderhistorie (SFAH) havde besøg af tidligere minister Frode Sørensen (S). Han er ekspert i de dramatiske novemberdage i Sønderborg og Nord-Tyskland i 1918.
Krigstrætte og sultne soldater og arbejdere gjorde oprør efter fire års blodig krig i Europa. Matroserne i Kiel gik på barrikaderne, og der blev dannet arbejder- og soldaterråd i flere sønderjyske byer.
I 1920 blev grænsen flyttet. Det efterlod et tysk mindretal i Danmark og et dansk i Tyskland. Frode Sørensen fortæller, at hvor der var tyskere i de ’danske’ fagforeninger, blev disse siddende og genvalgt. Det afgørende blev deres evner som fagforeningsfolk – ikke deres nationalitet.
Festival for sociale fællesskaber
I en tid, hvor det er moderne at sætte fokus på ’danskhed’, går SFAH andre veje. Siden 2014 har selskabet nemlig afholdt arbejderhistoriefestivaler, der formidler historie i et socialt snarere end et nationalt perspektiv. En af disse historier er den om det de sønderjyske fagforeninger, der midt i den nationale grænsedragning i 1920, vægtede faglighed højere end nationalitet.
Med festivalerne og andet dækker SAFH arbejderbevægelsen fagligt, politisk, socialt og kulturelt. SAFH bidrager også til ’Arbejderhistorieprisen’, hvor forskere sætter fokus på bevægelsens uudforskede felter.