Er der nogle gode grunde til at give for at give 10 milliarder kroner i skattelettelser? Svaret er nej. Den eneste gode forklaring er, at Moderaterne og Venstre skal have et resultat de kan vise deres vælgere. Udover dette er Skattereform 2023 hul i hovedet.
Så fik vi endnu en gang en skattereform. 10 milliarder kroner kostede det at tilfredsstille de to blå partier i Mette Frederiksens centrum-højre alliance. Det er ganske tåbeligt. Regeringen gik til valg på, at man stod med stigende udgifter til velfærd, forsvar og grøn omstilling. Derfor måtte man slagte Store Bededag. Samtidigt med dette fandt man det så betimeligt at stange milliarder ud til skattelettelser. Denne manøvre har åbnet et banesår, hvor vælgerne løber skrigene væk fra de tre regeringspartier.
Men skattelettelser kom der. Og det er gennemgående en meningsløs omgang. Så lad os kigge på nogle af argumenterne som regeringspartierne er kommet med.
” Jeg er tilfreds med, at vi kan give balancerede skattelettelser til dem, der er i beskæftigelse og til de enlige forsørgere. Danmark er et samfund, der er bygget på, at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Derfor er det fornuftigt, at vi indfører en top-topskat på dem som tjener mere end 2,5 millioner kroner om året.” fremhæver Nicolai Wammen.
Det er middelklassen, der får mest ud af beskæftigelsesfradraget
Det er åbenlyst at der er klare S-aftryk i skattereformen. Flest penge bruges på beskæftigelsesfradraget, fordi det anskues som værende en lempelse for lavindkomsterne modsat topskatten, der kun er for de rigeste. Det Wammen behændigt ”glemmer”, er, at også de rigeste får mest ud af beskæftigelsesfradraget i kroner og øre. Beskæftigelsesfradraget hæves fra 10,65 pct. til 12,75 pct., og det maksimale fradrag forhøjes fra 44.800 kr. til 56.200 kr. Den maksimale skattelettelse på fradraget får man hvis man tjener ca. 440.800 kr. brutto dvs. ca. 37.000 om måneden. Dermed også sagt, at de lavtlønnede, der tjener fx 27.000 om måneden ikke får det samme ud af beskæftigelsesfradraget. Her plejer fortalerne for skattelettelsen at pege på, at som procent, får de laveste indkomster mest ud beskæftigelsesfradraget. Ja god morgen! Når ens indkomst er lav, så skal der ikke så mange kroner til at få en høj procent. Men i kroner og øre er det den brede middelklasse, som får mest ud af skattelettelsen. Og så de rigeste naturligvis. Alle der tjener 440.800 kr. får jo maksimal skattelettelse, altså også en person der tjener 1 million. Det skyldes, at man ikke aftrapper fradraget for de rigeste.
Top-topskat er tynd progressiv fernis
Og så bruger man altså stadig 3,7 milliarder kroner på den nye mellemskat, som de facto er en halvering af topskatten for folk der tjener op til 750.000 kr. Og ja regeringen har indført en top-topskat, som man antager giver 1 milliard retur. Men stort set alle kan se, at top-topskatten er tynd progressiv fernis. For rigtig mange i den gruppe, der pålægges ekstra skat, som tjener over 2,5 million kroner, ejer typisk deres egen virksomhed. De kan derfor vælge at betale udbytte til sig selv frem for løn. Udbytter beskattes maksimalt med 42 pct. mens indkomst nu beskattes med ca. 61 pct. på marginalen. Hvad tror i virksomhedsejeren gør? Han udbetaler sig selv udbytte.
Faktum er, at selv CEPOS kommer frem til, at de højtlønnede som tjener mellem 750.000 kr. og 2,5 millioner kr. får en skattelettelse på knap 12.000 kr. om året. En SOSU-assistent vil få 2.900 kr. om året svarende til 242 kr. om måneden. Mon ikke SOSU’en hellere vil have nogle flere kolleger i velfærden?
”Vi sender over 10 mia. kroner mere i de arbejdende danskeres lommer, og vi leverer et væsentligt bidrag til arbejdsudbuddet på 5.300 fuldtidspersoner.” siger Stephanie Lohse.
Skattelettelser med begrænset effekt på arbejdsudbud
Mens velfærden lider, og der er desperat brug for klimainvesteringer, vælger regeringen at bruge 10 milliarder på skattelettelser. Hvorfor? Svaret er arbejdsudbuddet. Det evige svar på bizarre politiske valg. At tilfredsstille Finansministeriets regnemaskine er efterhånden vigtigere end alt andet i dansk politik. Antagelsen er, at øget arbejdsudbud vil medføre øget beskæftigelse. Og regeringen har lagt vægt på, at vi både mangler folk i velfærd og til den grønne omstilling. Før den endelige aftale regnede Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på effekten af de foreslåede skattelettelser, som med få ændringer stort set er gået igennem. Ifølge analyserne vil der komme ca. 150 ekstra i grøn beskæftigelse. Inden for velfærden peger AE-rådet på 55 pædagoger, der skal honorere ambitionerne om minimumsnormeringer. Vores dybt pressede sundhedsvæsen vil få 115 ekstra i ansættelse og der vil komme 130 nye SOSU’er. Det er muligt, at flere advokater og chefkonsulenter vil tage mere overarbejde, selv om dette også er stærkt omdiskuteret. Men at satse på at skattelettelserne øger beskæftigelsen inden for velfærd og grøn omstilling er et fatamorgana.
Svækkelse af det progressive skattesystem
Og hvis man endelig vil øge arbejdsudbuddet, så er skattelettelserne en utrolig dyr måde at gøre det på. Selv hvis man indregner de dynamiske effekter på arbejdsudbuddet som Finansministeriet arbejder med, så koster skattelettelserne stadig knap 7 milliarder kr. Det vil sige at staten reelt betaler 13.500 kr. i skattelettelser pr. person i øget arbejdsudbud. Er det en god forretning? Nej. Det er doven vanetænkning. Det løser ingen af de konkrete problemer vi står i. Hverken velfærdskrisen eller klimakrisen. Til gengæld øger det en ulighed, som også i Danmark er vokset markant de seneste årtier. Skattereform 2023 er ikke svaret på noget som helst. Det er tværtimod endnu en svækkelse af det progressive skattesystem, som er en bærende søjle i den danske samfundsmodel. Det er trist.