I september måned for 100 år siden så Danmarks første socialistiske børnemagasin dagens lys. Det fik navnet “Arbejdernes Børneblad”.
Lole Møller, Rød+Grøn
Arbejdernes Børneblad dukkede op lige inden 1. verdenskrigs afslutning. Der var dyrtid med knaphed på alt. Lønningerne faldt, varer blev rationeret. Arbejdsløsheden og bolignøden var stor. Samtidig tjente enkelte på spekulation og sortbørshandel, og gullaschbaronerne havde gyldne dage. Det fik uligheden og uroen til at vokse.
Sund læsning til arbejderbørn
Kristelige foreninger og spejderbevægelsen havde længe haft børneblade, der udbredte militaristiske og nationalistiske holdninger. Derfor gik Socialdemokratisk Ungdomsforbund, De Unges Idræt og De konfessionsløse søndagsskoler sammen om at udgive et alternativ. “Arbejder! Giv dit barn sund læsning”, lød et slogan.
Arbejdernes Børneblad skulle forhindre, at børnene blev fanget ind af “religiøse sekter, militarister og afholdsfolk”! Børnene skulle i stedet lære at holde af arbejderbevægelsen. Bladet tog udgangspunkt i naturvidenskab, historie og litteratur. Der var også bidrag fra unge digterspirer som Oskar Hansen, Johan Skjoldborg, Jeppe Aakjær og Martin Andersen Nexø.
Samfundsfarligt børneblad
De fleste historier og tegninger fortæller om tidens nød og elendighed. Børnene hører om moren på vej til pantelåneren og læser om kampen mellem den fede og den magre hund. Fortællingerne tjener til at vække empati og solidaritet med alle undertrykte. Men Arbejdernes Børneblad fortæller også historier om latterlige præster, griske bolighajer, dumme konger og generaler. Borgerpressen rasede og forlagte, at kontrolminister Stauning blev draget til ansvar for bladets samfundsfarlige tendens.
Bladet sympatiserede ikke med indsamlinger som Børnehjælpsdagen. Det var ikke de fattige, som skulle betale til de fattigste, men en samfundspligt.
Gode forbilleder til gode børnelivHvert børneblad bragte artikler om mænd og kvinder, der havde talt arbejdernes sag. Børnene kunne lære om både Peter Sabro, Rosa Luxemburg og selvfølgelig Engels og Marx. Og om den russiske revolution og kejserens og fyrsternes fald i Tyskland.
Efter blot to år må bladet lukke på grund af skrantende økonomi og for få abonnenter. Dorte Ellesøe Hansen fremhæver, at bladet blev redigeret af unge mænd, der ville gøre op med råheden i den tids proletarliv: En proletar skal ikke slå sine børn – og børn skal opdrages til at blive gode kammerater og fritænkere.