Regeringen har nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med forslag til et nyt beskæftigelsessystem i juni 2024. Fagforeninger, partier og andre interesseorganisationer er ved at falde over hinanden med forslag til ekspertgruppen. Også i Enhedslisten er vi i gang med at formulere vores vision for, hvordan samfundet bedst kan hjælpe syge, handicappede og jobsøgende borgere. I processen inddrager vi partikammerater, der arbejder på jobcentrene eller kommer der som borgere. Her får I nogle af de principper, vi arbejder ud fra.
Rettigheder og respekt
For Enhedslisten handler det ikke om, hvad systemet skal hedde, men om hvad det gør for borgerne. Så længe systemet er baseret på mistro, kontrol, sanktioner og kassetænkning, er det ikke til gavn for
borgerne. Derfor skal det hverken være regler eller økonomi, men den enkelte borgers behov, der skal
være i centrum i indsatsen. I stedet for pligter og tvang skal borgeren mødes med respekt og tillid til, at han eller hun ønsker at blive rask, komme i arbejde osv. Vi vil gøre op med det forældede menneskesyn, som Mette Frederiksen rejser rundt med, at en borger kun er noget værd, hvis han eller hun gør sin samfundspligt på det ordinære arbejdsmarked i mindst 37 timer om ugen.
Rettigheder skal erstatte skøn og proceskrav. Som borger skal man have ret til den indsats, der giver mest mening for en selv. Det kan være hjælp til løsning af sociale problemer, afklaring af hvor meget man kan arbejde, uddannelse, job eller bare fred og ro, til man er rask igen. Derfor skal staten refundere kommunernes udgifter til sociale indsatser, beskæftigelsesindsatser og overførselsindkomster. Det vil forhindre den kassetænkning, der i dag for ofte spænder ben for den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt.
Forsikrede ledige i a-kassen
I dag omfatter loven 13 forskellige målgrupper i jobcentret. Vi vil reducere dem til 3 hovedgrupper med
hver deres indgang til systemet. Den første gruppe er dagpengemodtagerne, dvs. de ledige, der er medlem af en a-kasse. De skal have deres kontaktforløb i a-kassen, hvor de kan få en fagligt kvalificeret hjælp af konsulenter, der kender dem og deres arbejdsmarked. Skal de skifte branche, kan de få tilsvarende hjælp i den a-kasse, de så vil høre til. Som medlemmer af en forsikring skal de fortsat stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de vil have dagpenge. Men det eneste rådighedskrav, de skal opfylde, er at tage imod et relevant ordinært job. Slut med jobloggen og alle de andre krav, man i dag skal opfylde for at få dagpenge. Til gengæld skal a-kassemedlemmer have særlige rettigheder som uddannelse på 125 % dagpengesats, ordinær løn, hvis de er i tilbud på en arbejdsplads, ligesom både uddannelse og arbejdstilbud skal tælle med til genoptjening af dagpengeretten.
De skal selv kunne vælge
Den anden gruppe består af borgere, der ikke er medlem af en a-kasse, men er klar til – eller snart bliver klar til – at varetage et ordinært arbejde eller et arbejde på særlige vilkår. Det er de grupper, der i dag kaldes jobparate på kontanthjælp, modtagere af uddannelseshjælp (som EL vil afskaffe) eller ledighedsydelse, og syge, der snart forventer at blive raske igen. De skal kunne vælge, om de vil have deres kontaktforløb i kommunen eller i en a-kasse. I en a-kasse vil de kunne få den samme faglige vejledning og direkte kontakt til arbejdspladserne som dagpengemodtagerne. Mod et særligt lavt a-kassekontingent skal de også have de samme ret til tilbud som a-kassemedlemmer på dagpenge.
Tid, tillid og tilbud
Den tredie gruppe består af de borgere, der har det sværest, fordi de kæmper med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer, der gør det svært eller umuligt for dem at varetage et ordinært job. De skal have en afklaringsgaranti på et år. Er det ikke lykkedes for dem at komme i ordinært arbejde inden da, skal de have ret til enten revalidering, fleksjob eller førtidspension. Hidtil er mange af dem blevet presset igennem praktikmøllen i et fromt håb om, at det vil gøre dem i stand til at arbejde igen. Men det skal være slut med at presse nogen til noget, de ikke selv tror, vil hjælpe på deres situation. Måske skal de have fred en tid til at blive raske. Måske skal de have støtte til at løse sociale og helbredsmæssige problemer. Måske skal de deltage i tilbud, der kan afklare dem eller hjælpe dem tilbage til arbejdsmarkedet i det omfang, de kan klare på trods af deres begrænsninger.
De borgere, der hverken kan varetage et ordinært job eller et job på særlige vilkår, skal støttes i at leve så godt et liv som muligt. Selvom man ikke kan leve op til Mette Frederiksens arbejdspligt, kan man sagtens skabe værdi for sig selv og samfundet. Måske ved at skabe kunst eller være politisk aktiv eller deltage på anden måde i civilsamfundet. Det skal der være plads til og respekt for.