Hvor er Enhedslistens helhedstænkning med Corona-pandemien?

Af:

Af Nina Bjørner, Gentofte

Det undrer mig meget, at vi i Enhedslisten tilsyneladende ikke har nogen form for helhedstænkning i forbindelse med håndtering af Corona. Med helhedstænkning mener jeg, at forskellige fagligheder inddrages, og at vi ikke alene ser på sygdom og død, men også på de sociale og psykologiske aspekter. Mette Fredriksen har udtalt, at hvert dødsfald (Corona, vel at mærke) er en tragedie. Jeg ville forvente, at mit parti, Enhedslisten, havde en bredere opfattelse af, hvad der er væsentligt. Men jeg ser os blot som halehæng til et forsigtighedsprincip (vel at mærke alene relateret til sygdom og død i forbindelse med Corona ), som jeg opfatter som helt ude af proportion. Hvad med alle de mennesker, der ikke har fået opdaget alvorlig sygdom og behandling, fordi fokus alene har været på Corona?

Jo, vi skal være forsigtige. Jo, vi skal passe på sundhedsvæsenet, jo, vi skal have opmærksomhed på mutationerne.

Men vi sal også være opmærksomme på den skade, vi påfører vores børn og unge, den barndom vi ødelægger for mange ved at påtvinge dem en nedlukning, der har alt for store omkostninger for deres sociale liv og mentale helbred.

En fejl at lukke skolerne ned

Efter min opfattelse burde skoler aldrig have være nedlukket. Ifølge epidemiologen Lone Simonsen har vi allerede i foråret på baggrund af erfaringerne fra Sverige kunnet antage, at børn smitter og smittes mindre. Det er der nu forskningsresultater, som bekræfter. Alligevel har børn været hjemsendt i snart to måneder. For de smås vedkommende der, hvor de skal til at lære at socialisere sig, have kammerater og lære at lære. Det er katastrofalt. Når 0.-4. klasse nu sendes i skole igen, er den primære årsag, at det giver den største økonomiske effekt! Og så har det også betydning for børnenes trivsel, men motiverne skal ses i nævnte rækkefølge.

Enhedslisten har med rette haft fokus på de ansattes sundhed, skolelærere og pædagoger. Hertil er kun at sige: rengøring. Det er der jo sparet på i årevis. Forældre skal ingen adgang have til hverken skoler eller institutioner i den nuværende situation, og de ansatte skal have adgang til hurtigtest.

Det kan kun gå for langsomt med at få alle børn i skole. Men vi bør også se bredere på ungdommen. Efterskoler og højskoler kan genstarte med hurtigtest og lade eleverne blive på skolerne frem til sommer. Så har de afgrænsede sociale bobler.

Det er heller ikke blandt de større elever, at smitten florerer. Få dem dog i skole nu.

Vi bør også se på omkostningerne for børn og unge

Hvad angår studerende, lider de også store tab på uddannelserne. Ingen praktik, digital undervisning på erhvervsuddannelserne osv. Der bør lægges en plan for at kompensere og afhjælpe de studerendes tab. Om det skal være forlængelse af uddannelse med SU, eller hvordan det gøres, ved jeg ikke. Men der bør være dialog med de studerendes organisationer.

Alt i alt mener jeg, at flere fagligheder bør inddrages, og at vi i langt højere grad skal lytte til disse fagligheder fremfor politiske mavefornemmelser.

Der er netop kommet en rapport om myndighedernes coronahåndtering, hvoraf det fremgår, at ingen har anbefalet så voldsom en nedlukning som i marts. Det er en politisk beslutning, som Enhl. har bakket op om. Vi burde efter min opfattelse tage de kritiske briller på lidt oftere og spørge ind til grundlaget for de beslutninger, vi bakker op om.

Der er intet, der tyder på, at nedlukning af skoler har reddet menneskeliv. Og hvis det skulle have, er det et spørgsmål om det er den menneskelige omkostning værd. Men vi ved, at det har medført store afsavn og lidelse hos børn og unge. Om de kommer igennem det, eller om nogle er varigt skadet, er der ingen af os, der ved.

Jeg synes det er på tide, at vi har en debat i Enhl., om vi virkelig har gjort det bedste ved at følge regeringen i den enøjede fokusering på dødstal i forbindelse med Corona, eller om vi ikke i højere grad bør tage et bredere perspektiv med inddragelse af flere fagligheder.

Vi kommer ikke af med Corona, men må lære at leve med virus og håndtere det i et åbent samfund.