Kære Astrid Vang, os årsmødedelegerede blev ikke »tromlet af et magtfuldt mindretal«

I en kronik i Dagbladet Information beskylder medlem af hovedbestyrelsen, Astrid Vang Hansen, et mindretal i partiet for at tromle flertallet og forsøge at tvinge en kønsdiskriminerende kandidatliste igennem. Men det er en forkert påstand, og et landsdækkende dagblad er ikke stedet at lufte vores beskidte vasketøj.

Af Ole Wedel-Brandt, Byrådsmedlem i Ishøj

Kære Astrid Vang Hansen

Jeg har med interesse læst din kronik i Information den 28. maj om diskrimination af kvindelige kandidater til opstilling til det kommende folketingsvalg.

Det er efter min mening altid godt at have en levende debat, for vi hverken kan eller skal være enige om alting. Jeg mener dog, at du går for vidt i din kronik, og jeg håber, du vil svare på følgende spørgsmål: Hvorfor mener du, at Information er det rette sted at lufte din holdning til kandidatafstemningen? Det er et rent internt anliggende, som burde diskuteres her i stedet for at stille vores beskidte vasketøj til skue i et landsdækkende dagblad.

Med hvilken ret mener du, at vi at et magtfuldt mindretal, der »består af en stor del af folketingsgruppen, en stribe medlemmer af hovedbestyrelsen og magtfulde ansatte på Christiansborg og i Bruxelles« kan »tromle flertallets beslutning«? Du ved jo lige så godt som jeg, at der var syv forskellige lister med forslag til folketingskandidater. Vi endte med to, hvoraf ingen opnåede kvalificeret flertal på årsmødet. Der er ingen af de personer, du nævner som en del af ’det magtfulde mindretal’, der har påvirket mig for at jeg skulle stemme noget bestemt. Anser du virkelig de årsmødedelegerede for så dumme og påvirkelige, at ganske få fremtrædende medlemmer kan påvirke dem til at stemme anderledes, end de selv har tænkt?

Jeg vælger ikke efter køn

Hvorfor mener du, at den vejledende urafstemning er så retvisende, som du skriver? Når jeg tager udgangspunkt i min egen måde at stemme på kandidater, tror jeg, at jeg rammer den måde, som mange benytter. Jeg kigger på navnene på listen, derefter stemmer jeg på de kandidater, som jeg kender personligt, og som jeg mener vil dække mine holdninger bedst. Dernæst stemmer jeg på kandidater, der er mere eller mindre kendte, og som umiddelbart har samme holdninger som mig. Endeligt stemmer jeg på kandidater, hvor jeg kan læse, at deres og mine holdninger matcher. Jeg har altså ikke noget specielt fokus på, om de er kvinder eller mænd. Jeg tror dog, at det alligevel fordeler sig nogenlunde ligeligt.

Hvad er der galt med de regionale møder, hvor placeringen af kandidater drøftes ud fra lokale og regionale forudsætninger? Ud fra dette opstilles der én liste, men der er åbent for alternative lister, hvilket i år altså resulterede i syv lister!

Hvis vi endelig skal gøre kandidatlisterne op i kriterier, så er det da lidt begrænset kun at opdele dem i kvinder og mænd. Skal vi yde alle retfærdighed, så må lasterne opdeles i heteroseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle kvinder, heteroseksuelle, biseksuelle og homoseksuelle mænd, nonbinære, transkvinder, der igen kan opdeles i hetero-, bi- og homoseksuelle, det samme gælder transmændene, endelig skal der også være plads til transvistiterne. Der skal vist en rigtig dygtig statistiker til at regne den kabale ud. Efter min mening vil det bedste være, at vi holder os til tingene, som de er i dag med de ret få urimeligheder, der nu engang altid vil forekomme.