Jeppe overdøvede de indledende tekniske vanskeligheder med sang og guitar. Foto: Landskontoret

Årsmøde i en coronatid

337 delegerede, fordelt på 130 forskellige lokationer, der afholder digitalt årsmøde via Zoom. Det lyder som noget, der kun kan gå galt. Det gjorde det ikke.

Jens Peter Kaj Jensen, Rød+Grøn

Der er seks minutter til mødestart og hektisk aktivitet blandt teknikerne ved dirigentbordet. Nogle steder sidder delegerede fra op til otte afdelinger sammen. Andre steder sidder en afdeling eller blot en enkelt delegeret, logget på hjemme hos sig selv. Selv kigger jeg med på en pressestream, hvor et rødt skilt nu byder velkommen til årsmøde. Men hov, der dukker landskontorets Didde Jacobsen og Jeppe Lykke Rohde op på skærmen. Jeppe har sin guitar med. Så er de væk igen, men nu er der lyd. Og vi ser en kvadreret skærm med ansigter i hver sit felt, nysgerrige, forventningsfulde og skeptiske. Jeppe spiller op til fællessang. ‘Røde Wilfred’. Så gennemgår han og Didde Zoom-funktionerne og viser, hvordan man stemmer på en smartphone. Det er sådan, Årsmødets afstemninger skal foregå.

Enhedslistens nye hovedbestyrelse

(Stemmetal i parentes)
Pelle Dragsted (170)
Sinem Demir (153)
Aida Ammary (145)
Mai Villadsen (139)
Trine Henriksen (139)
Line Barfod (137)
Mathilde Vinther (134)
Jonathan Simmel (131)
Morten Riis (130)
Astrid Vang Hansen (127)
Rasmus Vestergaard Madsen (127)
Finn Sørensen (126)
Maja Albrechtsen (125)
Trine Simmel (122)
Lasse P. N. Olsen (119)
Jonas Paludan (110)
Louis Jacobsen (106)
Louise Bilde Hvelplund (106)
Helge Bo Jensen (102)
Peder Hvelplund (101)
Elsebeth Frederiksen (95)
Lisbeth Torfing (93)
Frederikke Hellemann (91)
Benny Dall (90)
Allan Ahmad (89)

Spidskandidater til Folketinget

  1. Rosa Lund (København 1)
  2. Mai Villadsen (Sjælland 1)
  3. Søren Egge Rasmussen (Østjylland 1)
  4. Søren Søndergaard (Kbh. omegn 1)
  5. Rune Lund (København 2)
  6. Victoria Velásquez (Fyn 1)
  7. Peder Hvelplund (Nordjylland 1)
  8. Aida Ammary (Nordsjælland 1)
  9. Rasmus Vestergaard (Sydjylland 1)
  10. Jette Gottlieb (København 3)
  11. Maria Temponeras (Vestjylland 1)
  12. Ibrahim Benli (Sjælland 2)
  13. Poya Pokzad (København 4)
  14. Anne Hegelund (Østjylland 2)
  15. Mathilde Vinther (Fyn 2)
  16. Maja Albrecthsen (Østjylland 3)
  17. Sinem Demir (Sydjylland 2)
  18. Eva Milsted (Sjælland 3)
  19. Anna Berg (Kbh. omegn 2)
  20. Astrid Vang (Nordjylland 2)

Vi laver en prøveafstemning. Er chokolade bedre end kaffe? Det virker ikke, så Jeppe synger første vers af Aakjærs ‘Jens Vejmand’. Efter anden gennemsyngning virker det. 256 delegerede har stemt. Kaffe er bedst. Så tester vi en liste-afstemning, mens vi synger en sang om merværdi. Lyden toner ud. Folk rykker tættere på skærmen og holder hånden bag øret, men lyden er hurtigt tilbage, og afstemningen går igennem.

Dirigenten konstaterer, at mødet er rettidigt indkaldt. Der er 316 indskrevne med stemmeret. Hvis mindst 10 procent af de stemmeberettigede ikke er koblet på, suspenderes mødet.

Dagsorden med indbygget dagsorden
Trine Simmel, Mikael Hertoft og Pelle Dragsted har fremsat tre forskellige dagsordensforslag. Mikael skal tale for forslag A, men vi kan ikke komme igennem til ham og går videre til Trine for forslag B, som handler om at behandle forslagene til vedtægtsændringer nu for ikke at få for mange til næste år. Pelle foreslår C, at vi skal kun behandle de vedtægtsændringer, som angår valg af FT-kandidater. Mikael er stadig ikke igennem, så rådmand Lasse Olsen fra Aalborg taler for forslag A. Det er en dagsorden uden vedtægtsændringer for at spare tid. Og meget passende annonceres der nu 20 minutters pause pga. tekniske udfordringer. De udfordringer gør forslag A mere relevant, for hvert minut der går.

Efter 40 minutter begynder vi igen. Der stemmes, og til sidst vinder forslag A klart, så vedtægtsændringsforslag bliver ikke behandlet. Det betyder, at forslaget om at lempe rotationsordningen først kommer på til næste år. At vi ikke ændrer vores rotationsregel betyder samtidig, at vores politiske ordfører i Folketinget fremdeles står til at blive udroteret. Dette bliver i flere aviser udlagt sådan, at Enhedslisten med et snævert flertal har valgt at skippe Pernille Skipper. For en del af pressen er årsmødet nu forbi.

Beretningen
Maja Albrechtsen fremlægger hovedbestyrelsens beretning, og Nikolaj Villumsen taler om arbejdet i EU. Mest om flygtningelejre på græske øer, men også om skattely, miljø og en forbedring af arbejdstagerrettigheder for langturschauffører.

Så er der diskussion af hovedbestyrelsens beretning. Mali-interventionen: Blev der taget stilling på et oplyst grundlag, spørges der fra Albertslund, som selv svarer nej. Fra Nørrebro Park efterspørges der mere uddelingsmateriale til gadeaktioner. Lone Degn taler om modsætningerne i HB, som hun mener er underspillet i beretningen. Og hvorfor måtte mindretalsberetningen ikke blive sendt med ud? Der tales også om en konflikt, der angår HB’s rolle som arbejdsgiver og HB-medlemmers angivelige offentlige kritik af ansatte i forbindelse med dannelsen af RGU. Men ingen mener at have fremsat sådan en kritik.

Regeringens klimapolitik kritiseres. Hvad skal Enhedslistens svar være, hvis ikke regeringen lever op til målene i forståelsespapiret? Finn Keller kritiserer Enhedslistens trafikpolitik for ikke at gøre op med bilismen. Andre roser folketingsgruppens indsats i trafikpolitikken. Og så bliver talerlisten lukket for dem, der identificerer sig som mænd. Dem, der identificerer sig som kvinder eller ikke-binære, kan stadig skrive sig på.

Medlemmer af Socialistisk Ungdomsfront kan ikke genkende beretningens beskrivelse af samarbejdet mellem SUF og Enhedslisten som velfungerende. SUF er blevet holdt ude i strakt arm, får vi at vide.

Mange tilkendegiver at ville stemme mod HB-beretningen, og hvad betyder så det? Vel at man udtrykker mistillid til den siddende hovedbestyrelse. Men der skal under alle omstændigheder vælges en ny, så de praktiske konsekvenser er små. Alligevel vil det være et klart signal om, at arbejdsformen skal forbedres, hvis beretningen stemmes ned.

Så går Pernille Skipper på talerstolen. Hun aflægger beretning for folketingsgruppens arbejde. Hun er stolt over årets arbejde og resultater. Mest taler hun om nødvendigheden af at føre bevidst klassepolitik under coronakrisen og om klassepolitik i klimakampen. De rigeste CO2-sviner mest, så grøn omstilling og social omfordeling går hånd i hånd.

Gal i skralden
Efter frokost er der problemer med teknikken. Vi ser en dirigent og en tekniker svirre om dirigentbordet, men får ingen lyd. Lidt efter kan debatten om HB-beretningen alligevel fortsætte.

Særlig opmærksomhed får folketingsgruppens deltagelse i skraldeforliget, som blev indgået uden om HB. Lasse fra Aalborg taler imod aftalen, fordi den indebærer et element af privatisering, nemlig af efterbehandlingsanlæggene, altså genanvendelsen af affald. Forbrændingen privatiseres ikke, hvilket af folketingsgruppen blev præsenteret som en stor sejr, fordi regeringen havde spillet ud med, at hele møget skulle privatiseres. Lasse mener, det strider mod vedtægterne, at folketingsgruppen trods interne uenigheder ikke forelagde aftalen for HB. Han mener også, at aftalen er med til at undergrave den kommunalpolitiske kamp mod privatisering.

Folketingsmedlem Mai Villadsen er enig i kritikken af privatiseringsdelen, men lægger vægt på, at den ligger et stykke ude i fremtiden og derfor endnu kan afværges. Men skal det ske via grøn aktivisme, skal miljøbevægelsen jo aktionere mod en aftale, som Enhedslisten er med i.

Nogle mener, at affaldsforliget er noget skrald, fordi det angiveligt hæmmer den grønne omstilling. Karl Vogt er uenig. Forliget sikrer nemlig, siger han, en øget genanvendelse af affald, hvilket miljømæssigt er langt bedre end forbrænding. Privatiseringen handler kun om, hvornår det genanvendelige affald havner på private hænder. Før eller siden skal det alligevel efterbearbejdes af private virksomheder.

Flere delegerede er forbandede over, at folketingsgruppen over for medlemmerne har markedsført forliget som en sejr og ikke nævnt de besværlige elementer. Der skal kommunikeres åbent og selvkritisk med medlemmerne.

Til sidst skal der stemmes om beretningen. 187 stemmer for, 90 imod. Det er et klart flertal, men også et ukarakteristisk stort mindretal, der underkender HB’s arbejde.

For social tryghed og grøn omstilling
Pelle Dragsted præsenterer udtalelsen ’Enhedslistens vej ud af krisen’. Den handler om genopbygning af velfærdssamfundet og økonomien – en socialistisk, demokratisk og grøn genopbygning.

Under dette punkt får vi den generelle debat om samfundsudviklingen i Danmark, arbejdet i Folketinget, bevægelsernes rolle og forholdet til regeringen. De fleste er enige i hovedtrækkene, men ændringsforslag er der alligevel. Igen kommer uenigheden om affaldsforliget op. I et forslag står der “… det netop indgåede forlig med privatisering af store dele af affaldshåndteringen hæmmer den grønne omstilling og [er ikke] i overensstemmelse med Enhedslistens politik og principper.” Denne røffel til folketingsgruppen falder, men kun med 152 stemmer imod og 141 for.

Det bliver også diskuteret, om det skal formuleres som en hovedopgave for Enhedslisten at trække regeringen til venstre, og om dette så skal ses som et brud med vores opfattelse af Enhedslisten som en politisk strømning i egen ret og ikke som korrektiv til Socialdemokratiet. Det vedtages at præcisere den pointe sådan her:

“… forståelsespapiret må ikke blive en sovepude for Enhedslisten. Vi har vores egen politik, som er langt mere vidtgående end, hvad Socialdemokratiet har givet af løfter …”.

Så sættes den samlede udtalelse til afstemning. 269 stemmer for, kun 21 imod.

Hed omfavnelse af ungdommen
Vi logger på klokken 10:00 søndag. Morgenværterne Didde og Jeppe gentager, hvordan teknikken fungerer. Der laves prøveafstemninger, og vi tester personvalg. Mens de delegerede stemmer på revolutionære favoritter, stemmer Jeppe spaden og synger Jesper Jensens sang om Karl Marx’ merværdi-begreb. Rosa Luxemburg er de flestes favorit. Marx er nummer to.
Så synger vi Oskar Hansen.

Finn Sørensen fremlægger HB’s forslag til arbejdsplan. Den største diskussion bliver den om Rød-Grøn Ungdoms henvendelse til Enhedslisten. Skal Enhedslisten have en samarbejdsaftale med dem? Kan samarbejdet med SUF samtidig fortsætte på de gældende præmisser? Skal vi så sende en SUF’er eller en RGU’er ud til paneldebatten, når Enhedslisten får en henvendelse fra et gymnasium? Skal RGU’s politiske platform ikke være på plads, før vi kan tage stilling til et samarbejde? Og kan de unge mennesker arbejde sammen i Enhedslisten, når de ikke kan være i ungdomsforbund sammen? På den anden side: Kan vi afvise 407 håbefulde aktivister? Og kan vi tillade os at stille krav til dem om at igangsætte en proces frem mod sammenlægning som betingelse for en samarbejdsaftale? Kan vi stille krav om, at SUF’ere skal kunne melde sig ind i RGU?

Debatten kommer til at handle om, hvordan RGU blev dannet i hemmelighed og straks efter offentliggørelsen blev omfavnet af fremtrædende Enhedslistere. Men debatten trækker også tråde længere tilbage: Hvad var grunden til, at RGU’erne meldte sig ud af SUF?

Andreas Bülow taler for en delegeretkonference for Enhedslistemedlemmer under 30 år, som skal diskutere ungdomsarbejdet. Lone Degn foreslår en treårig proces frem mod en samling. Et tredje forslag handler om at danne et samarbejdsorgan med tre medlemmer fra hver af ledelserne i Enhedslisten, SUF og RGU, og at Enhedslisten skal afklare de praktiske omstændigheder ved et samarbejde med to ungdomsorganisationer. Et fjerde, at SUF-medlemmer af Enhedslisten skal kunne være medlemmer af RGU, hvis der skal være en samarbejdsaftale.

Samtlige ændringsforslag om ungdomsarbejdet bliver imidlertid stemt ned, så HB’s formulering om, at den skal ”… forhandle og om muligt at indgå en samarbejdsaftale med RGU,” bliver stående.

Vi gjorde det umulige
Det diskuteres også, om det skal indskrives i planen, at vi arbejder for automatisk tildeling af statsborgerskab efter ti års ophold i landet. Det er et borgerforslag. MF’erne Rosa Lund og Peder Hvelplund takker nej og henviser til, at det ikke er Enhedslistens politik. Under afstemningen falder det med 154 stemmer imod og 151 for.

Til gengæld er der stort flertal for et handikappolitisk delprogram, og endnu større for et bud på, hvordan vi styrker Enhedslistens forankring hos arbejderklassen uden for de store byer. Det vedtages at indføje, at det er vigtigt, ”… at Hovedbestyrelsen lever op til sin vedtægtsbestemte opgave som den øverste politiske ledelse mellem årsmøderne. Dette kræver at folketingsgruppen åbent fremlægger eventuelle uenigheder før vigtige forlig indgås.” Denne indskærpelse af, hvad der allerede står i vedtægterne, skyldes forløbet omkring affaldsforliget. Den samlede arbejdsplan vedtages med 238 stemmer for og 60 imod.

Under behandlingen af budgettet genfremsættes og -nedstemmes et forslag om at give Folkebevægelsen mod EU de stemmepenge, som Enhedslisten lovede dem. Til gengæld bliver det vedtaget at nedsætte kontingentet. Som sidste punkt holder Bornholms viceborgmester Morten Riis en afslutningstale, og så synger de udmattede teknikere og dirigenter Internationale i baggården, Studiestræde 24.

Det var en umulig opgave at styre 130 lokationer og 337 vidt forskellige afstemningsaggregater gennem det digitale møde, men landskontoret løste den.
Nu ved vi, at vi kan.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *