Kulturstafetten: Kvindehad i lighedens tidsalder

Af:

I februar afholdt kvindeudvalget et yderst velbesøgt og vellykket kvindeseminar i Aarhus. En partikammerat havde tilhvisket udvalget, at idéhistorikeren Mikkel Thorup arbejdede på en bog om Kvindehad som en del af højrefløjens tankegods, så ham inviterede vi til at komme og dele sine tanker med os. 

Det blev en spændende – og skræmmende – søndag formiddag. 

Bogen udkommer nu i oktober, og den lægger sig fint op ad sexchikanedebatten med den forskel, at sidstnævnte ikke handler om sex men om magt, mens højrefløjens kvindehad handler om sex. Men fælles er, at det handler om tab af velerhvervede RETtigheder. 

Siden Manu Sareens katastrofale huseren som ligestillingsminister har der systematisk hærget en kønsneutralitetsmyte (mænd bliver også slået, der er mange tabermænd osv). Et andet af seminarets emner var, at ’vold mod kvinder’ nu hedder ’vold i nære relationer’ – underforstået, at voldens udøvere og ofre er kønsmæssigt ligeligt fordelt, selv om det er veldokumenteret, at det er mænd, der slår både kvinder og andre mænd. 

Bogen har – ud over mange eksempler på, hvad der foregår på højrefløjen – to meget velunderbyggede, vigtige pointer: rekruttering og retten til sex med (hvide) kvinder*. Pointer, som jeg synes, at vi på venstrefløjen nøje skal overveje, så vi ikke gentager den fejltagelse det var at tro, at DF kunne ties ihjel. 

Den yderste højrefløj rekrutterer ganske godt på antifeminismen via asociale medier, idet nogle få ihærdige aktører kan få en lille flok til at synes stor og voksende, så det bliver ok at melde sig under fanerne. En del af dem er velartikulerede og kan servere letfordøjelige uhyrligheder på en pseudointellektuel måde, som giver antifeminismen et skær af videnskabelighed. Der er også tosser iblandt, hvilket resulterer i uafladelige uvenskaber og afskalninger, men Breivik, Trump, collegeskyderier mv. udspringer af frygten for, at den hvide mand mister sin ret til herredømme. Denne ret kan komme fra Gud, historien, biologien (styrke/intelligens), men langt ind i pæne menneskers fora trives stråmanden om, at tabermændene er bevis på, at kvinden ikke undertrykt, ikke er ”den anden”**, at ligestillingen er gået for vidt. 

”Når nu jeg er den klogeste og hvideste, hvorfor er der så ingen (kvinder), der vil have mig?”. Det er feminismens skyld, den har ødelagt familien og den orden (kvinden er kaos), som har skabt den vestlige civilisation. 

Læs bogen: Mikkel Thorup: ”Antifeminisme – Kvindehad i lighedens tidsalder”, Forlaget Antipyrine. 

* Hvorfor voldtægt kun er rimeligt. 

** For at være nr. 1 er man nødt til at konstruere en nr. 2.