Ja-partierne påstår, at Danmark bliver frosset ude af Europol-samarbejdet, hvis ikke vi afskaffer retsforbeholdet. Norge, der slet ikke er medlem af EU, har imidlertid haft et tæt samarbejde med Europol siden 2002. Rød+Grøn har mødt Odd Einar Dørum, tidligere norsk justitsminister, og Morten Harper, jurist for ’Nei til EU’, til en snak om Norges såkaldte parallelaftaler.
Søren Bruun Jensen, Enhedslisten Aalborg
Som justitsminister var Odd Einar Dørum manden, der i praksis gennemførte Norges første aftale med Europol i 2002.
– Mit indtryk dengang som nu er, at vi har et praktisk, lavmælt dag til dag-samarbejde, som gør det, det skal: nemlig bekæmpe kriminalitet på tværs af landegrænserne.
Morten Harper fra ’Nei til EU’ er enig:
– Jeg kan citere direkte fra politiets egen rapport. Deres vurdering er, at Norge “har et godt, funktionelt og effektivt samarbejde med Europol. Både i forhold til udveksling af information og operationelt samarbejde.”
Pragmatisk og løsningsorienteret
Næste år forventes det, at Europol overgår fra at være et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt samarbejde. Det vil betyde, at EU kan vælge at give Europol flere beføjelser, uanset hvad medlemslandenes parlamenter mener om det.
Udover at være kritisk over for EU’s overstatslige diktater generelt, mener Morten Harper også, at det er fuldt ud muligt at have et godt, effektivt politisamarbejde på mellemstatsligt niveau.
– Erfaringerne med Norge og Europol taler sit tydelige sprog. Vi har også en parallelaftale knyttet til PRÜM-samarbejdet, som går på udveksling af information. Her kan de deltagende lande søge direkte i hinandens databaser for fingeraftryk, DNA og køretøjregistreringer. Det samme kan Norge i kraft af parallelaftalen, og på den måde deltager vi let og aktivt på et mellemstatsligt niveau, forklarer han.
Odd Einar Dørum oplever også samarbejdet mellem Norge og Europol som jævnbyrdigt og løsningsorienteret.
– Lige siden, jeg havde ansvaret for at få parallelaftalen på plads, har jeg kun oplevet, at de, som skulle samarbejde – politifolk og påtalejurister – har været optaget af at finde praktiske procedurer og løsninger. Jeg har aldrig følt mig afvist i de år, jeg som justitsminister har stået i spidsen for denne opgave.
Samarbejde er i EU’s interesse
Trods de gode norske erfaringer har både ja-partiernes politikere og senest Europols chef sået tvivl om, hvorvidt Danmark fortsat vil kunne have et effektivt samarbejde med Europol, hvis vi beholder retsforbeholdet. Den hopper Morten Harper dog ikke på.
– Hvis man skal se det fra EU’s ståsted, så må det jo være i EU’s interesse at have det bedst mulige samarbejde med alle lande i Europa – også i randområderne, som Norge, der har en stor grænse til EU-landet Sverige. Dette må gælde endnu mere for Danmark som jo ligger i EU’s nærområde, påpeger han og uddyber:
– Der er en vigtig lærdom, man kan udlede af de norske parallelaftaler på justitsområdet: EU er en rationel aktør, som handler ud fra sine egne interesser. Og EU har stor interesse i at både Norge og Danmark deltager i politisamarbejdet.