Ja-partierne har haft travlt med at fortælle en masse røverhistorier om afstemningen den 3. december. Rød+Grøn bringer her et overblik over udbredte misforståelser.
Simon Halskov, Rød+Grøn
“Afstemningen handler primært om, hvorvidt Danmark skal være med i EU’s politisamarbejde, Europol.”
Nej. Afstemningen handler om en lang række områder af dansk retspolitik. Faktisk vil der i alt gælde 22 nye såkaldte retsakter, hvoraf kun det ene handler om Europol. De øvrige handler om mange forskellige ting som skilsmisse, forældremyndighed, strafniveauer og retssikkerhed. Dropper vi retsforbeholdet, vil retsakterne straks få virkning i Danmark. Det betyder, at udenlandske domstole kan træffe afgørelser, der gælder for danske borgere – uanset hvad en dansk domstol ville have sagt – også i visse sager om f.eks. forældremyndighed eller skilsmisse.
Hertil kommer, at hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil det for fremtiden alene være op til et flertal i Folketinget at afgøre, om Danmark skal opgive yderligere indflydelse på retsområdet. Befolkningen vil ikke blive spurgt igen.
“Hvis vi ikke stemmer ’ja’ den 3. december, ryger Danmark ud af Europol-samarbejdet og bliver overrendt af banditter.”
Hvis vi bevarer retsforbeholdet, vil dansk politi naturligvis stadig samarbejde med myndigheder i andre lande. Man kan også få en parallelaftale om Europol, som eksempelvis Norge, Island og Schweiz har. Det vil give Danmark mulighed for at trække sig ud af samarbejdet, hvis det løber løbsk med retssikkerheden. Det er ikke helt irrelevant, for der er ikke samme demokratiske kontrol med Europol, som med det danske politi.
“Vi er nødt til at finde nogle løsninger på flygtningesituationen sammen med de andre EU-lande. Det står retsforbeholdet i vejen for.”
Retsforbeholdet forhindrer ikke Danmark i at hjælpe flygtninge i fællesskab med de andre europæiske lande. Til gengæld betyder retsforbeholdet, at vi ikke er tvunget til at følge EU’s katastrofale flygtningepolitik, der sigter efter at holde flygtninge ude af EU frem for at hjælpe dem – med det resultat, at mere end 2.500 er druknet alene i år.
Desuden er asylområdet slet ikke omfattet af afstemningen, og partierne, der anbefaler danskerne at stemme ’ja’, har lovet hinanden, at Danmark ikke skal tilslutte sig EU’s flygtningepolitik. Med andre ord vil dansk flygtningepolitik slet ikke blive påvirket af afstemningsresultatet, hverken i den ene eller anden retning.
“Vi får nu alligevel mest indflydelse ved at sidde med ved bordet.”
Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, skal den danske regering, hver gang EU-kommissionen går i gang med at harmonisere et retsområde, beslutte, om Danmark vil sidde med ved bordet eller ej. Siger vi ja til at ’sidde med’, så skal Danmark implementere resultatet af forhandlingerne – uanset hvad vi synes om det endelige forhandlingsresultat. Vi ved altså ikke på forhånd, hvilken lovgivning, vi siger ja til, når vi tager plads ved bordet.
Det kan føre til nogle radikalt anderledes love end dem, vi kender i dag. For vi skal blive enige med 27 andre og meget forskellige lande. Et flertal af de lande har forbud mod homo-ægteskaber, og nogle har forbud mod abort og oplysning om homoseksualitet.