Uden retsforbeholdet vil 27 meget forskellige lande på sigt få indflydelse på f.eks. familie- og ægteskabslovgivning i Danmark i fremtiden. Men også her og nu vil det få konsekvenser at afskaffe forbeholdet.
Pernille Skipper, retsordfører
Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil der i nogle tilfælde blive indført “gensidig anerkendelse”. Det betyder, at andre EU-landes domme vil gælde i Danmark, uden at danske domstole kommer ind over. F.eks. kan udenlandske domstole træffe afgørelse om ransagninger eller beslaglæggelser i danske hjem, og vi skal også anerkende afgørelser om skilsmisser, arv og forældremyndighed.
Den form for blind tillid bør man være bekymret for, når man ser de store forskelle på retssystemerne i EU. Italien har f.eks. store problemer med korruption ved domstolene, og Rumænien blev alene i 2014 dømt 18 gange for manglende adgang til en retfærdig rettergang ved Menneskerettighedsdomstolen. Ungarn er gentagne gange blevet kritiseret af Europarådet for politisk indblanding i domstolene. Disse lande vil fremover kunne træffe afgørelser med gyldighed for danske borgere.
Og problemet kan blive mere konkret: Litauen har forbudt såkaldt “homoseksuel propaganda” efter inspiration fra Putins lovgivning i Rusland. Det kan ramme en dansk borger, hvis vi afskaffer retsforbeholdet. Den gensidige anerkendelse indebærer nemlig også, at selvom en handling ikke er ulovlig her, så skal dansk politi udlevere oplysninger fra politiets databaser, afhøre vidner eller mistænkte eller udlevere identiteten på indehaveren af en IP-adresse eller telefonnummer.
“Kontoret for Inspektion af Journalistisk Etik” i Litauen udstedte i 2014 forbud mod et børneeventyr om en pige med to forældre af samme køn, fordi bogen indeholdt “skadelig, primitiv og målrettet propaganda for homoseksualitet”. Tosset lovgivning, ja. Men uden retsforbeholdet, så kan en litauisk domstol – når Rød+Grøn med nedenstående tegneserie lægges på nettet – kræve oplysninger om vores tegner udleveret af dansk politi.