Både Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU anbefaler at stemme nej til at afskaffe retsforbeholdet. Men de fire partier har forskellige grunde til at anbefale danskerne at stemme nej. Få et overblik her.
Enhedslisten
Uden retsforbeholdet vil EU få magt over vigtige dele af retspolitikken, og flere beslutninger vil blive truffet endnu længere væk fra den danske befolkning. Regler for skilsmisser, strafniveauer, forældremyndighed, politi og meget mere vil fremover blive bestemt i EU. Det vil flytte magten endnu længere væk fra befolkningen – en magt, som vi ikke kan tage tilbage, når vi først har afgivet den.
Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, vil mange nye regler desuden komme til at gælde i Danmark. En del af disse regler indebærer store problemer med manglende gennemsigtighed, retssikkerhed og overvågning.
Når vi afgiver selvbestemmelsen til EU på et område, kan vi miste retten til selv at gå foran og lave bedre og mere progressiv lovgivning end den EU-bestemte.
Kilde: Enhedslisten.dk.
Liberal Alliance
Der er en række områder inden for retspolitikken, hvor der er fordele ved at være en del af fælleseuropæiske løsninger, blandt andet i de tilfælde, hvor det kan styrke retssikkerheden på tværs af grænserne for almindelige danskere, for virksomhederne og for rejsende arbejdstagere.
Men når man fjerner borgernes mulighed for at sige fra over for europæisk lovgivning, risikerer man at ende med nogle løsninger, som danskerne ikke ønsker. Det så man tydeligt ved euroafstemningen, hvor danskerne stemte helt anderledes, end et stort flertal af Folketingets medlemmer anbefalede.
Og bordet fanger, hvis vi først afgiver suverænitet. Det vil hverken kunne omgøres af folket eller af skiftende folketingsflertal. Dansk retspolitik flyttes længere væk fra borgerne, og at den vil blive udmøntet gennem svært gennemskuelige beslutningsveje.
Kilde: Christina Egelund (EU-ordfører) ved førstebehandling af lovforslaget.
Dansk Folkeparti
Danmarks retsforbehold betyder, at vi selv kan bestemme vores udlændingepolitik. Den bliver ikke dikteret fra EU. Hvis retsforbeholdet fjernes, er det fremover op til et flertal i Folketinget, om dansk asyl- og udlændingepolitik skal overdrages til EU.
Afstemningen handler også om politisamarbejdet Europol. Men det kan vi – uanset resultatet af afstemningen – blive ved med at være en del af. Enten via en parallelaftale som eksempelvis Norge og Schweiz eller ved at nøjes med at ophæve en del af retsforbeholdet, men beholde retsforbeholdet iøvrigt. Så fortsætter vi i Europol, men sikrer vores selvstændighed i forhold til asyl- og udlændingepolitikken fremover.
Kilde: Danskfolkeparti.dk.
Folkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen anbefaler først og fremmest et nej, fordi retspolitik er helt centralt i et demokratisk retssamfund og det er vigtigt, at befolkningen har rigtig indflydelse på den førte politik. Grundlæggende sikrer retsforbeholdet, at befolkningen bestemmer, om Danmark skal afgive magt til EU på retsområdet. Og den beskyttelse forsvinder, hvis retsforbeholdet afskaffes og erstattes med tilvalgsordningen.
Samtidig sikrer retsforbeholdet, at vi kan stille vores politikere til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark. Det er en hjørnesten i et demokrati at kunne fravælge upopulære politikere og vælge nye, som kan føre en ny politik. Er beslutningen om en ny retspolitik først taget i EU, så er det umådeligt svært for befolkningen at få lavet den om igen.
Kilde: folkebevaegelsen.dk.