Saharawierne i Afrikas sidste koloni Vestsahara har ikke mange magtfulde venner rundt omkring i verden. Men hvis Jeremy Corbyn fra Labour bliver premierminister efter næste valg, kunne det være et gennembrud og en måde at undgå endnu en krig i Nordafrika.
Peter Kenworthy
Vestsaharas folk saharawierne er tålmodige. De har blandt været igennem en invasion og krig mod Marokko fra 1975 til 1991, og lige siden har de ventet på den folkeafstemning om uafhængighed, som de blev lovet som en del af den efterfølgende våbenhvile.
I årtier har de kæmpet en brav kamp mod kolonistyret og de lande og firmaer, som handler med det, heriblandt flere danske firmaer.
Men saharawierne har brug for tydelige tegn på, at fredsprocessen skaber resultater, og at folkeafstemningen bliver til noget. Der er nemlig mange tegn på, at især unge saharawier, der er født og opvokset i flygtningelejre i ørkenen i nabolandet Algeriet, er trætte af fredsprocessens inerti. De ønsker at droppe våbenhvilen og gå i krig for at genvinde deres land.
Forståeligt nok, når de enten lever i eksil, i telte og jordhuse med bliktage i den algierske ørkens flygtningelejre, eller under det marokkanske kolonistyre, Amerikanske Freedom House betragter som mere undertrykkende og mindre frit end Saudi-Arabien.
Flotte ord uden politisk handlingJeremy Corbyn har igennem årtier støttet saharawiernes ofte glemte konflikt. Der er derfor en god chance for, at han som britisk premierminister både ville og kunne skaffe resultater i deres kamp for frihed. Storbritannien er trods alt stadig en slags lille stormagt, militært og økonomisk. Landet har en permanent plads i FN’s Sikkerhedsråd, der gentagne gange har hindret FN i at spille en mere positiv og pro-aktiv rolle i Vestsahara-konflikten.
I dag fører Storbritanniens konservative regering en politik i forhold til Vestsahara, der er meget lig de fleste andre vestlige landes: Man taler om menneskerettigheder men fortsætter med at handle med det marokkanske kolonistyre, der sælger løs af Vestsaharas fosfat, vindenergi og andre naturressourcer.Hvis Corbyns ord og handlinger som menigt medlem af det britiske parlament står til troende, burde der komme helt andre boller på den vestafrikanske suppe, hvis han bliver premierminister. Jeremy Corbyn blev valgt til parlamentet i 1983, og ganske kort tid efter brugte han sin taletid til at sætte fokus på Vestsahara. Samtidigt pressede han respektive udenrigsministre til at gøre noget for at få den lovede folkeafstemning i stand, i hvad han kalder “Afrikas sidste koloni”. Ikke mindst fordi han mener, at Marokko saboterede fredsaftalen, og at alternativet er en ny krig mellem saharawierne og Marokko.
’På tide at vi handler’
I 2009 opfordrede Jeremy Corbyn, som formand for Vestsahara-gruppen i det britiske parlament, sin egen partiformand og daværende premierminister Gordon Brown til omgående at handle for at sikre, at “Storbritannien tager føringen i FN’s Sikkerhedsråd for at sikre folkeafstemningen”. Og så sent som i 2014 var Corbyn en del af en britisk delegation, der besøgte de besatte områder i Vestsahara. Her oplevede han selv på nært hold, hvordan marokkansk politi med vold og magt opløste en fredelig demonstration.
– Uretfærdigheden i Vestsahara er blevet ignoreret i alt for lang tid. Det er på tide, at vi handler, fortalte Corbyn efterfølgende.Polisario, som FN betragter som den legitime repræsentant for saharawierne, ser da også Corbyn som en mangeårig støtte, og en mand som vil kunne gøre en positiv forskel for deres sag som premierminister.
– Han har været vores klart mest urokkelige støtte i kampen for Vestsaharas uafhængighed i det britiske parlament, fortæller Polisarios repræsentant i Danmark, Mohamed Limam Mohamed Ali, der har mødt Corbyn ved flere lejligheder.
Det næste valg i Storbritannien skal afholdes senest i 2022. Labour har for det meste været foran i meningsmålinger siden midten af juli.