Danske Bank: Too big to jail?

Af:

Danske Bank var advaret om kriminelle kunder i den estiske filial allerede i 2007. Kort efter modtog banken 60 milliarder kr. fra skatteyderne.

Nicolai Bentsen, politisk rådgiver

“Går den, så går den”. Sådan kan man opsummere Danske Banks lektie fra finanskrisen. For ti år siden var banken i store økonomiske vanskeligheder som følge af en kombination af risikable udlån, den internationale finanskrise og bankens fejlslagne finanseventyr i Irland.

Sidste år kunne banken forgylde sine aktionærer med over 19 mia. kroner i udbytter og tilbagekøbsprogrammer. Når banken har kunnet vende skuden, skyldes det bl.a., at alle Folketingets partier – på nær Enhedslisten – med bankpakkerne stillede risikovillig kapital til rådighed for konkurstruede banker under finanskrisen. Danske bank var den største modtager og endte med at få over 60 milliarder kroner i statslån og garantier.

I dag ved vi, at både Danske Banks direktion og bestyrelse allerede tilbage i 2007 blev advaret af den russiske centralbank om, at kunder i bankens estiske filial var knyttet til rendyrket kriminalitet (“criminal activity in its pure form”). Danske Bank samarbejdede altså med regulære kriminelle samtidigt med, at banken modtog milliarder fra skatteyderne.

– Når jeg hører den slags, bliver jeg først og fremmest vred. Bagefter bliver jeg glad for, at Enhedslisten ikke var med til at åbne statskassen for Danske Bank, siger erhvervsordfører Pelle Dragsted.

Opgør med too-big-to-fail

Danske Bank er ikke den eneste bank med en flosset moral. De lækkede papirer i den såkaldte “Panama Papers”-sag viser, at Nordea har været involveret i skatteunddragelse, og banken fik sidste år en bøde for dette i Luxembourg. Straffen kom i kølvandet på store hvidvaskbøder i Sverige og mistanke om medvirken til finansiering af terror.

– De sidste årtier er der kørt et liberalistisk eksperiment, hvor finanshusene har fået lov at vokse sig større og større. Danske Bank seksdoblede sin størrelse fra 1997 til 2008 og er nu halvanden gange større end hele Danmarks økonomi, forklarer Pelle Dragsted og uddyber:

– En konkurs i Danske Bank eller en af de andre store banker vil hive hele vores økonomi ned i recession. Kobler man det med mangel på moral, så bliver jeg nervøs.

Enhedslisten følger nøje med i, om der kan placeres et retligt ansvar oven på hvidvask skandalen.

– Men vi bliver også nødt til at diskutere, hvordan vi kan lave nogle mere grundlæggende ændringer, så vi gør op med grådigheden og skaber en finanssektor uden too-big-to fail-banker. Konkret bør de største banker splittes op i mindre enheder, slutter Pelle Dragsted.