Ønsker Enhedslisten en revolution? Og vil vi pege på Mette Frederiksen som statsminister? I valgkampen bliver vi mødt med kritiske spørgsmål om vores politik. Her finder du svar på nogle af de svære spørgsmål, vi helt sikkert vil få.
Sarah Glerup, Rød+Grøn
Hvem vil I pege på efter et valg – og for hvilken pris?
– Enhedslistens førsteprioritet er at danne en grøn, progressiv regering til venstre for Socialdemokratiet, hvis vælgerne giver os mulighed for det – f.eks. ved at give Enhedslisten, Alternativet og SF flertal tilsammen. Hvis vi ikke kan danne regering selv, så sætter vi os imidlertid ikke i et hjørne med korslagte arme. Vi vil pege på den forhandlingsleder, der giver mest indflydelse for vores mandater, og umiddelbart ser det ud til at være Mette Frederiksen. Men det bliver aldrig betingelsesløst. Vi vil f.eks. ikke være støtteparti for en socialdemokratisk ledet regering, hvis den fortsætter de sidste årtiers ulighedsskabende økonomiske politik. I en sådan situation hjælper det ikke at pege på Lars Løkke, der jo fører netop denne form for økonomiske politik, men så kan en konsekvens måske blive, at der udskrives nyvalg.
Hvordan vil I sikre, at det ikke går så galt som under Thorning?
– Vi har haft en stor diskussion om lige præcis det i vores parti og strammet kursen over for Socialdemokratiet. Vi vil stille krav, hvis Mette Frederiksen skal være statsminister takket være vores mandater, og omvendt trække støtten, hvis hun fører politik i en afgørende anden retning, end vi ønsker – eller slet ikke vil give indflydelse til os som støtteparti.
Jeres ideer er gode, men økonomisk hænger de vel ikke sammen?
– Enhedslisten siger altid, hvor pengene skal komme fra, når vi foreslår noget. På den måde er vi det mest økonomisk ansvarlige parti i Folketinget. Vi erkender åbent, at det vil koste penge at forbedre velfærden, og vi mener, at pengene skal findes hos de rigeste. I modsætning til højrefløjen og partierne bag skattereformen i 2012 har Enhedslisten aldrig finansieret skatterabatter med tvivlsomme dynamiske effekter.
I er et revolutionært parti – så I går ind for vold?
– Ordet “revolution” misforstås ofte. Når vi i vores principprogram skriver, at vi ønsker “en demokratisk revolution”, så betyder det slet og ret, at vi ønsker grundlæggende forandringer i vores samfund. Vejen til de forandringer er, at et flertal af befolkningen tilkendegiver deres støtte til dem via demokratiske valg – ikke via høtyve og bål i gaderne.
Enhedslisten tager afstand fra enhver form for vold, og det har vi altid gjort. Vi vil styrke demokratiet, ikke tilsidesætte det. Vi går i nogle tilfælde ind for civil ulydighed, som dengang demonstranter forsøgte at forhindre den voldsomme rydning af Brorsons Kirken ved at sætte sig fredsommeligt i vejen for politiet. Civil ulighed er per definition ikke-voldelig og foregår i åbenhed og en større sags tjeneste.
Vil I nedlægge politiet og militæret?
– Nej. Det er skræmmekampagner fra højrefløjen. Selvfølgelig skal vi have et politi, der kan fange forbrydere, og et forsvar, der kan opretholde vores suverænitet og i nogle tilfælde deltage i humanitære FN-operationer. Men den del af militæret, der bruges til angrebskrige som i Irak, vil vi gerne have skåret væk til fordel for fredsbevarende FN-operationer og suverænitetshåndhævelse.
Vil I fjerne den private ejendomsret?
– Nej. Vi vil kun ændre på ejendomsretten til de mest centrale dele af økonomien. Vi synes, det er udemokratisk, at f.eks. banker og olieselskaber, der har kolossal indflydelse på samfundet, er under ren privat kontrol. De skal i højere grad være ejet af samfundet og være underlagt demokratisk kontrol. På den måde kan det blive befolkningen frem for rige aktionærer, der får gavn af indtægterne fra vores olie og bestemmer, hvor meget vi forurener og borer. Og ved at oprette en samfundsejet bank og splitte de største banker op i mindre dele, undgår vi, at griske bankaktionærer trækker samfundsøkonomien ned i en økonomisk krise.
I vil ændre grundloven, så samfundet kan overtage virksomheder uden kompensation – vil I tage min virksomhed fra mig?
– Nej, det vil vi ikke! Med mindre du ejer Ørsted (tidl. DONG)? Vi mener, at der er dele af vores samfund, der er så centrale for os alle sammen, at de bør være fællesskabets ejendom. F.eks. vores energiforsyning eller vores banker. Det er der egentlig ikke noget nyt i – det er allerede i dag muligt efter Grundloven. Ejerne af virksomheder, der overtages af samfundet, skal ikke forgyldes, men selvfølgelig have en rimelig kompensation.Derimod mener vi bestemt ikke, at samfundet skal overtage små virksomheder såsom en boghandler. Vores program siger ingen steder, at der slet ikke kan være private virksomheder i et socialistisk samfund.
Skal direktørerne afsættes, og virksomhedernes medarbejdere bestemme det hele?
– Vi mener, at medarbejderne bør have langt større indflydelse på vores arbejdspladser. Vi har allerede regler, der sætter grænser for, hvor ringe arbejdsmiljøet må være. På samme måde bør vi sikre, at medarbejdere får indflydelse på eget arbejdsliv. På det offentlige område er de allerede sikret en ret til at blive hørt i de såkaldte MED-udvalg. Det er slet ikke godt nok, men et skridt i den rigtige retning, som burde udbredes til private virksomheder.