I midten af oktober drog Enhedslistens Palæstinaudvalg på olivenplukker- og solidaritetstur i Palæstina. Rejsen bød på spændende samtaler med politisk aktive og fredsaktivister blandt både israelere og palæstinensere – men også på beretninger om drab på børn, overfald og den vold, der lurer lige under overfladen hver dag.
Allan E. Petersen, Palæstinaudvalget
Centralt på Vestbredden, i et smukt men barsk og stenet landskab, ligger landsbyen Bil’In. Vi besøgte Bil’In under vores rejse i Palæstina, der også bragte os til Jerusalem, Bethlehem og Ramallah.
I Bil’In har der hver fredag siden januar 2005 fundet en demonstration sted mod bosættelserne og det israelske murprojekt. Tusinder af udenlandske sympatisører, heriblandt Jimmy Carter, Mary Robinson og Desmond Tutu, har fundet vej til byen i de forløbne år. Bil’In har dannet forbillede for mange andre landsbyer på Vestbredden, hvor der nu også er store fredagsdemonstrationer.
Under vores ophold i Bil’In deltog vi i fredagsdemonstrationen, der imidlertid var en svag afglans af tidligere års demonstrationer. Vi fik dog vores portion tåregas, talte med børn og unge og overnattede i byen. Dagen efter hjalp vi vore værter med at plukke oliven – mellem tomme hylstre fra tåregaspatroner og gummikugler. Olivenhøsten, der gerne gennemføres med international hjælp, er både en praktisk og en symbolsk handling, der bekræfter, at solidaritet og fremtidshåb kan vokse midt i stenørkenen.
Muren udbygges
En kombination af de ugentlige demonstrationer og en retssag ved den israelske højesteret har skaffet Bil’in en del af byens jord tilbage, men den er nu omgivet af tre store bosættelser. Og muren udbygges stadig. Når den er færdig, vil den være 790 km lang. Den er umulig at undgå, når man rejser i Palæstina. Et arkitektonisk makværk i beton og pigtråd, der får Berlinmuren til at ligne et kolonihavehegn og vidner om, at Israel har taget det meste og det bedste af det såkaldte “Hellige Land” – inklusive det kostbare drikkevand.
I 2004 erklærede den internationale domstol i Haag i en udtalelse, at muren krænkede internationale konventioner og derfor skulle fjernes. Pigtråden vokser imidlertid stadig, og de mange check-points tvinger palæstinenserne til ventetider, omveje, afvisninger og andre ydmygelser.
Bryd stilheden
Under indtryk af den opblussende vold, der hver dag op til rejsen sendte aviserne på gaden med dramatiske overskrifter, afstod vi fra at besøge brændpunkter som Hebron og Gaza. Alligevel fik vi vidnesbyrd om undertrykkelse og vold. En aften mødtes vi med tre israelere, der repræsenterede “Breaking The Silence”, en organisation af israelske soldater, der taler åbent om undertrykkelsen af palæstinenserne.
– Formålet med det israelske militærs indsats på Vestbredden er, at det skal kunne føles, at soldaterne er der, at den israelske hær er der. Soldaterne sidder hele tiden på nakken af dig, foretager tilfældige husundersøgelser og kropsvisitationer for at vise deres magt, forklarede organisationens repræsentant.
Efter en uge i Palæstina er vi vendt hjem med stærke indtryk og forfærdende historier – men også med fornyet håb for fremtiden. For midt i elendigheden er der også folk, der tør tage til genmæle mod undertrykkerne.