EU vender ryggen til store demokratiske problemer i Tyrkiet i forsøget på at holde flygtninge ude af Europa. Det er yderst kortsigtet og betyder, at de demokratiske kræfter i landet svigtes.
Nikolaj Villumsen, udenrigsordfører
Tyrkiet huser omkring 2,2 mio. syriske flygtninge. Blot omkring 200.000 af disse hjælpes i de statslige flygtningelejre. Resten må klare sig selv, og mange lever i den yderste desperation. Det gælder blandt andet de syrisk-kurdiske flygtninge, som bliver systematisk afvist af myndighederne. Derudover forsøger mange flygtninge fra Afghanistan, Iran, Irak og Afrika at komme gennem Tyrkiet til Europa.
Disse flygtninge vil EU-lederne ikke have til deres hjemlande. Derfor presser EU-toppen den venstreorienterede græske regering for at få dem til at holde flygtninge på den anden side af havet, selvom tusinder allerede er druknet i forsøget på at komme til Europa. Samtidig bejler EU til den tyrkiske regering for at få dem til at holde flygtningene tilbage.
Kritik tilbageholdt
Mens kritiske journalister og oppositionspolitikere blev fængslet i Tyrkiet, rullede EU-toppen den røde løber ud, da den tyrkiske præsident Erdogan kom til Bruxelles i midten af oktober. Målet for EU var en aftale, der skulle få den autoritære tyrkiske præsident til at holde flygtninge ude af Europa. For Erdogan var målet at få international anerkendelse midt i den tyrkiske valgkamp.
Mens det endnu er usikkert, om EU får de tyrkiske myndigheder til at begrænse antallet af flygtninge, der tager videre til Europa, har Erdogans islamistiske AKP-parti inkasseret en klar valgsejr med over 50 procent af pladserne i parlamentet.
For at opnå en aftale med den tyrkiske regering har EU vendt ryggen til den tiltagende undertrykkelse i Tyrkiet. Helt uhørt har EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, udskudt offentliggørelsen af EU’s årlige rapport om Tyrkiet. Højtstående EU-embedsmænd har over for Reuters bekræftet, at denne rapport rummer en voldsom kritik af krænkelser af retssikkerheden og ytringsfriheden og dokumenterer store problemer med politisk indblanding i domstolenes arbejde.
Denne kritik ville have ramt Erdogan hårdt i valgkampen. I stedet blev rapporten tilbageholdt og den røde løber rullet ud for præsidenten. Ligeledes valgte den tyske kansler Merkel at besøge den tyrkiske leder få dage før valget. Et statsbesøg, der blev aktivt udnyttet i AKP’s valgkamp.
Løkke svigter
For den demokratiske opposition i Tyrkiet er EU’s svigt et slag i ansigtet. Under valgkampen er mere end 260 venstreorienterede blevet dræbt. Partikontorer fra det socialistiske og pro-kurdiske HDP-parti er blevet brændt, og mere end 500 af partiets medlemmer og borgmestre sat bag lås og slå. Ligeledes er journalister blevet fængslet og de regeringskritiske medier lukket.
Denne undertrykkelse truer med at kaste Tyrkiet ud i en blodig borgerkrig. For at tiltrække nationalistiske vælgere har Erdogan ladt fredsprocessen med PKK bryde sammen. Falder Tyrkiet sammen i en blodig borgerkrig, vil tusinder blive dræbt og hundredetusinder jaget på flugt mod Europa. EU’s politik er derfor yderst kortsigtet.
Løkke afviste før det seneste EU-topmøde Enhedslistens forslag om at rejse de demokratiske problemer i debatten om flygtningeaftalen med Tyrkiet. Venstres ord om at hjælpe i nærområderne følges op med passivitet overfor den autoritære tyrkiske præsident. De største tabere bliver de mange flygtninge, der uden hjælp befinder sig i et land i tiltagende kaos.