Få vores ideer og drejebog til budgetarbejdet

I bestyrelsen for Enhedslisten i Region Midtjylland har vi udviklet en drejebog for arbejdet med budgetforslag og forhandlingsmandat frem mod de årlige budgetforhandlinger, som vi håber kan være til inspiration for andre. Hvis andre har andre gode ideer, kunne det være at de også vil dele?

Af: Rasmus Münster og Thorvald Emil Jepsen, bestyrelsesmedlemmer for Enhedslisten i Region Midtjylland

Vi har en skabelon, som vi hvert år gradvis udfylder, til vi er klar til budgetforhandlingerne. Den indeholder for det første en “kalender”: alle de kendte møder og tider for offentliggørelse af forskellige rammer samt de møder vi selv lægger ind undervejs, fx til input fra forskellige grupper, trinvis afklaring af vores budgetforslag osv. Datoer lægges ind efterhånden som de kendes.

Processen har forskellige faser:
1. åben fase med idéindsamling og formulering af krav
2. revidering og prioritering af krav
3. slutfase med forhandlingsmandat og forhandlinger
4. opfølgning og evaluering

Beskrivelsen af processen har gjort indsamlingen af input fra forskellige sider mere systematisk, sikret inddragelse af de relevante fora i partiet i de relevante faser, og har gjort det muligt at lave et forløb, hvor vi starter i god nok tid til at nå det hele. Fx blev det klart, at vores repræsentantskabsmøde med valg af bestyrelse lå så sent, at den nyvalgte bestyrelse ikke kunne nå at få indflydelse på budgetforslagene, så vi har flyttet det til tidligere.

Udover “kalenderen” indeholder drejebogen selve budgetforslagene, der gradvis afklares, finpudses og prioriteres. Udover disse indeholder det opmærksomhedspunkter, pejlemærker, smertegrænser og et overordnet forhandlingsmandat. Smertegrænserne angiver, hvad vi ikke kan gå med til, selv hvis vi i øvrigt får gode forslag igennem.

At indsamle, formulere, sortere og prioritere budgetforslag er et stort arbejde. Det kan virke voldsomt, hvis man godt kan forudse, at man sandsynligvis ikke indgår i budgetforliget, fordi der fx skal fyres personale. Men det gør det muligt at kommunikere, hvad vi gerne ville, hvad vælgerne gik glip af, og at vi ikke kun er imod andres forslag, men selv kommer med gode forslag.

I øvrigt kan gode forslag, der ikke bliver vedtaget det ene år, genbruges det næste, hvor der måske er en
anden situation. Egne forslag gør det også lettere at stå frem efter at være udtrådt eller smidt ud af forhandlingerne og præsentere, hvad vi ville, og samtidig kritisere regeringen, der er den reelle beslutningstager bag besparelserne i regionerne, da de ikke kan opkræve skat selv.

Man kan også få indflydelse ved at sige nej, ved at vise at der er et alternativ, og ved at påpege årsagerne til problemerne.