Bankerne har tjent ustyrligt på høje renter og gebyrer. Morten Bødskov, der er minister for bankerne, opfordrer bankerne til at hæve renterne på kundernes indlån. Det er et fromt ønske. Der er brug for helt andre alternativer.
Hvad har Danske Bank, Spar Nord, Jyske Bank, Nykredit Bank og Sydbank til fælles?
De har alle scoret rekordhøje overskud i 2023. Alene Danske Bank scorede 26,7 mia. kr., deres bedste resultat i bankens 153-årige historie. De største danske banker scorede i alt 45,6 mia. kr. i 2023, mere end dobbelt så meget som året før.
Den høje indtjening skyldes, at renteforskellene er øget, og gebyrerne stadig er høje
Den voldsomme stigning i bankernes indtjening skyldes først og fremmest, at renterne er steget. Og rentemarginalen, forskellen mellem den rente du får, når du har penge i banken, f.eks. på en lønkonto, og den rente du betaler, hvis du f.eks. har lånt til en bolig, er vokset dramatisk. Alene derfor tjente bankerne på den måde ekstra 13,7 mia. kr. i 2023.
Desuden tjener de styrtende på høje gebyrer. Bankerne hævede gebyrerne fordi renterne var så lave, at de tjente for lidt. Nu er renterne steget, men gebyrerne er fortsat høje. De har desuden den fidus, at har du sat penge ind i banken, som de ikke kan finde en låner til, sætter banken pengene i Nationalbanken. Her tjener de helt gratis og uden besvær 3,6 % i rente, næsten dobbelt så høj en rente som de giver til kunderne. Sagt på en anden måde: Du får en lav rente af banken på din lønkonto, til gengæld giver din bank, Nationalbanken, bankerne en høj rente for at have dine penge stående. Mere grotesk kan det næsten ikke blive. Sydbank nævner denne fidus som en væsentlig årsag til deres rekordindtjening.
Ministeren for bankerne, Morten Bødskov beder bankerne om at hæve renterne på kundernes indlån og opfordrer kunderne til at skifte bank for at få en højere rente. Men der er ikke nogen reel konkurrence, alle bankerne nyder godt af den høje rentemarginal. Og mange bankkunder er det, man kalder helkunder, der både har indlån og lån i samme bank. Her er det ikke så enkelt at flytte bank, slet ikke når renterne er så ens.
Her er en række forslag til hvad der umiddelbart kan gøres:
Staten bør etablere et alternativ. Nationalbanken kan garantere alle en gratis NemKonto, som vi alle skal have, hvor man kan modtage løn- og ydelser fra det offentlige uden at skulle være en del af bankernes pengecirkus. Forrentet som Nationalbanken forrenter andre indskud, f.eks. de 3,6 % bankerne har adgang til at få. Så længe det statslige alternativ ikke er en rigtig bank, og du skal låne penge, kan man gå mere frit ud på markedet. En statslig NemKonto skal nok presse bankernes politik.
Der kan lovgives om bankernes gebyrer: De skal være det som navnet antyder: En betaling for de omkostninger der er forbundet med en ydelse.
Der skal indføres en grænse for forskellen mellem indlånsrenten og den rente bankerne kan få i Nationalbanken, f.eks. 0,5%.
Der kan indføres en skat på overnormal profit. Det kan være en særskat på overskuddet i 2023 sammenlignet med årene tidligere. Eller en skat på stigningen i forrentning af bankernes egenkapital. Eller som f.eks. i Italien og Spanien en skat på stigningen i renteindtægterne. 11 andre EU-lande har indført ekstraskatter på bankerne vedr. 2023 og 2024.
Endelig kan der indføres en CO2-afgift på bankerne. De opgør allerede deres samlede CO2-ansvar, ikke mindst når de udlåner til den fossile industri. Alene Danske Banks samlede ansvar er tæt på hele Danmarks CO2-udledning. En CO2-afgift vil dels kunne give penge til grøn omstilling og få banken til at være mere grønne, når de udlåner penge.