Feministisk overflødighedshorn: Det kan du lave på kampdagen

Af:

I år falder kvindernes internationale kampdag på en søndag. Derfor er det oplagt at tage familien og vennerne med til et rød-grønt arrangement og understrege, at vi stadig er langt fra ligestilling. Rød+Grøn viser her, hvor du kan deltage i feministiske arrangementer landet over.

Anne Overgaard Jørgensen, Rød+Grøn

Opvarmning før kampdagen

29. februar kl. 11-18.30 og 1. marts kl. 10-15. Mindegade 10, Aarhus
Weekenden før kampdagen kan du deltage i et todages seminar arrangeret af Kvindepolitisk udvalg. Der vil være oplæg af Lisbeth Jessen, lederen af Dannerhuset, der vil fortælle om sit arbejde. Forsker fra RUC Bodil Marie Pedersen vil fortælle om kønsneutralisering, mens idehistoriker Mikkel Thorup vil holde oplæg om kvindehad. Der vil også være besøg på Kvindemuseet og middag.

Tilmelding via e-mail til [email protected].

5. marts kl. 17-20. Griffenfeldsgade 41, København
Torsdagen før kampdagen kan du komme til opvarmning, når Solidaritet inviterer på oplæg og reception i anledning af udgivelsen af Nancy Frasers bog ”Feminisme for de 99 procent”. Solidaritets forlag har netop udgivet bogen i en danske oversættelse, som kan købes til arrangementet og på deres hjemmeside. Læs mere om arrangementet på Facebook (søg: ” Reception: Feminisme for de 99 procent”).


6. marts kl. 13-16. Christiansborg, København
Fredagen før kampdagen kan du deltage i en aktuel debat, når Amnesty International Danmark og Kvinderådet i samarbejde med Enhedslisten inviterer til debat i Fællessalen på Christiansborg under overskriften ” Let’s talk about yes: What’s next? X Mathildeprisen”.

Fokus vil især være på den nye samtykkelov, og hvordan den bedst kommer ud og virke i samfundet.

Læs mere om begivenheden på Facebook (søg: ”Let’s talk about yes”).

6. marts kl. 16.30. Mindegade 10, Aarhus
Her der feministisk fredagsbar med bannermaling forud for demoen den 8. marts.

8. marts – Kvindernes internationale kampdag

På selve kampdagen er der et væld af arrangementer i hele landet.

København:

Rømersgade 22. Kl. 10.30-12:
Arbejdermuseet i København inviterer til agitationssalon i festsalen. Her kan man høre om kampdagens historie, hvad det kræver som kvinde at blande sig i ligestillings- og samfundsdebatterne i dag og meget mere. Arrangementet koster 70 kr., billetter kan købes via billetto. Læs mere på Facebook (søg: ”Agitationssalon på kampdagen”).

Enhedslisten København inviterer til brunch om velfærd, ligestilling og budgetlov
Efter brunchen er der fælles afgang til demoen ”Til kamp for ligestilling i hverdagen”.

Læs mere på kbh.enhedslisten.dk.

Frue Plads. Kl. 14-16:
Om eftermiddagen er der planlagt stor demo under parolen: ”Til kamp for ligestilling i hverdagen”. Sidste år deltog flere tusind feminister i demoen, der var en stor og bred succes. I år er fokus på, at der uanset hvor i verden, man bor, er der ikke ligestilling mellem kønnene. Og Danmark er langt fra i mål: Her går der mindst 100 år, før vi har økonomisk ligestilling. Hvad end det er retten til at bestemme over egen krop, krav om lige løn eller retten til ikke at blive diskrimineret på grund af vores hudfarve, så er der masser af kampe, der ikke er vundet endnu.

Enhedslisten Nørrebro, Gormsgade 2B. Kl. 16.30:
Umiddelbart efter demoen ”Til kamp for ligestilling i hverdagen” er Enhedslistens Kvindepolitiske udvalg sammen med Kurdisk Kvindeforening værter for et arrangement om Kvinder i Krig, hvor der vil være taler og billig vegansk mad, salg af drikkevarer.

Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15. Kl. 17-20:
Sidst på eftermiddagen kan man deltage i Mino Danmarks arrangement med titlen ”Minoritetsfeminisme – fordi vi også er her!”. Fokus vil være på de mange fortolkninger af feminisme, der blandt minoritetskvinder og man kan opleve mere end 20 kvinder, og være en del af en aften med fokus på identitet, forskellighed og repræsentation blandt minoritetsetniske kvinder i Danmark.

Jylland:

Aarhus (Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5). Kl. 10-20:
På selve dagen kan man deltage i en debat på Kvindemuseet, hvor en række forskellige grupper kommer med deres bud på, hvordan feministiske fremtider kan se ud. Der vil blive spurgt til, hvordan vi i en mangfoldig verden kan stå sammen og skabe bedre og mere ligestillede fremtider for os alle. Der vil være forskellige talere, bl.a. Mai Villadsen, medlem af Folketinget for Enhedslisten.

Læs mere på Facebook (søg: ”Feminist futures”).

Om eftermiddagen vil der være demo under mottoet: ”Kom ind i kampen for en bedre verden”.  Til demonstrationen vil Aarhus’ gader blive fyldt med håb for mangfoldige fremtider for alle. Inden marchen får lokale unge og aktivister ordet. De vil fremvise deres bud på feministiske fremtider. Til demoen vil der være en Ø-blok. Program:
13:00-13:20: Vi giver ordet til aktivister med en udstilling i Mathilde Fibigers Have
13:20-14:00: Equality March 2020 – Feministiske Fremtider/Feminist Futures

Læs mere på Facebook (søg: ”Feministiske fremtider”).

Silkeborg (Lunden, Vestergade 74). Kl. 14-17:
Her kan du deltage i arrangementet ”Kvindekamp gennem tiderne”. Fire kvinder vil præsentere deres syn, tanker og visioner i forhold til kvindekampen. Erhvervskvinde Sussi Bianco. Brun feminist, forfatter, debattør og trommeslager Simone Abdallah. Kropsaktivist Regina Fjendbo. Gunna Stark, rødstrømpe og tidl. VS-borgmester i København, nu aktiv i Enhedslisten. 

I løbet af to timer kan man følge kvindekampen siden 1960’erne til nutidens kvindekamp, både ved hjælp af oplægsholderne og musik og sang. Simone Abdallah vil til slut spille.

Aalborg (Socialisternes Hus, Søndergade 12) Kl. 11-15:
Vi starter med en lækker brunch (der vil være mulighed for at være med både som vegetar og veganer). Dagens tema bliver faglighed og feminisme. Der vil være oplæg, som sætter fokus på aktuelle emner i krydsefeltet mellem faglig kamp og feminisme, samt en pub-quiz, hvor du kan afprøve din viden om feministiske temaer. Alle er velkomne til arrangementet, og der sørges aktiviteter til børnene.